Signaturer fra 192 lande viser, at der ved FN’s 15. konference om biodiversitet, COP 15, var vilje til at bremse det globale tab af biodiversitet ved bl.a. at beskytte 30 pct. af verdens natur til lands og havs og genoprette 30 pct. af den ødelagte natur senest i 2030.
Blækket er for længst tørt, men er arbejdet med at nå målene også tørret ud, spørger Emine Isciel.
Hun er chef for klima og miljø i den norske kapitalforvalter Storebrand Asset Management, der ejer over 5000 børsnoterede selskaber i porteføljen og forvalter værdier for over 640 mia. kr.
Storebrand er bisidder i arbejdsgruppen Public Policy Advocacy under Finance for Biodiversity Foundation, som i øjeblikket arbejder på en miniguide til regeringerne, en slags menu over de greb, der skal til for at få skred i udviklingen og dermed nå målene i Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework på kort, mellemlangt og langt sigt.
“Vi har ikke meget tid. Dette arbejde skulle være sket for mange år siden, men nu har vi syv år til at håndtere og implementere målene. Alle lande skal have udviklet deres nationale strategier næste år, så de kan lægges frem på COP 16 i Tyrkiet i 2024. Kan vi det? Jeg er slet ikke sikker, men vi har ikke råd til ikke at gøre noget, der er så meget på spil,” siger Emine Isciel.
Tabet af biodiversitet er så omfattende, at “1 mio. arter er tæt på udryddelse på grund af ødelæggelse af levesteder, forurening med fossile brændstoffer og den forværrede klimakrise. Vi skal afslutte denne krig mod naturen”, lød det for nylig fra António Guterres, FN’s generalsekretær. Og i aftaleteksten fra COP 15 anføres det, at “uden denne handling (aftalens mål, red.) vil der være en yderligere acceleration i den globale hastighed for udryddelse af arter, som allerede er 10-100 gange højere, end den har været gennemsnitligt over de sidste 10 mio. år”.
En succes kræver ifølge Storebrand, at pengestrømmene kanaliseres i den rigtige retning. For at sikre det arbejder Storebrand sammen med 130 andre investorer på, at selskaberne og de finansielle institutioner vurderer og offentligt opgør deres påvirkning på og afhængighed af naturen.
“Proces eller indhold for en national handlingsplan er endnu ikke fastlagt i Danmark
Miljøministeriet om handlingsplan for tab af biodiversitet
“I arbejdsgruppen har vi besluttet, at vi skal ændre fokus fra det globale til det nationale niveau, hvor vi vil støtte regeringerne med at implementere arbejdet, og det gør vi med en miniguide eller en menu til de enkelte lande, så de ikke glemmer den private finansiering, at de på nationalt plan sikrer lovpligtig offentliggørelse af data på biodiversitetsområdet og sikrer at forene de forskellige politikker på området,” siger Emine Isciel.
Kapitalforvalteren Schroders er en del af investornetværket, og her er det Sarah Woodfield, chef for aktivt ejerskab, der følger processen.
“Vi befinder os i et vent og se-øjeblik. Regeringer skal forud for COP 16 indsende deres nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner. Det bliver interessant at se, om vi er på sporet eller ej – det afhænger af de specifikke politikker og handlinger, som de forskellige medlemslandes regeringer foretager for at nå målene,” siger Sarah Woodfield.
Allerede i september 2022 modtog den danske finansminister, Nicolai Wammen (S), og 69 andre finansministre et brev fra investoralliancen Finance for Biodiversity Foundation.
I brevet, der er en forløber for miniguiden, er der listet fem konkrete punkter til handling mod tab af biodiversitet. Punkter, som alliancen opfordrer regeringerne til at udfærdige en handlingsplan ud fra hurtigst muligt: “Nogle af de mest betydningsfulde tiltag, der påvirker biodiversiteten, er lokale, og I styrer de håndtag, der kan gøre et stort og øjeblikkeligt bidrag til at reducere naturtab og mindske de deraf følgende risici.”
Forud for FN’s konference om biodiversitet, COP 15 i december 2022, modtog 70 landes finansminister et brev fra Finance for Biodiversity Foundation, en investoralliance af over 100 investorer med ca. 1400 mia. euro under forvaltning. Alliancen opfordrede ministrene og deres regeringer til at handle øjeblikkeligt og lokalt og fremsatte fem konkrete tiltag: 1) Lov om finansielle institutioners oplysningspligt om afhængighed og påvirkning af naturen, 2) Krav om transformationsplaner for finansielle institutioner, 3) Integrer naturrelaterede risici sammen med klimarelaterede risici, 4) Støt centralbanker og finanstilsyn til at skabe handling i den private finanssektor og 5) Skab økonomiske incitamenter til bæredygtige praktikker i virksomheder og finanssektor.
Ifølge Emine Isciel er brevet stilet til finansministrene, “da de har midlerne, det har miljøministrene nødvendigvis ikke. Arbejdet med biodiversitet kræver handling på tværs af ministerierne”.
Børsen har bedt Finansministeriet om at give en status på målene fremsat i Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework, og om at redegøre for hvilket arbejde der pågår bl.a. også i forhold til de fem konkrete punkter i investorbrevet. Forespørgslen er blevet omdirigeret til Miljøministeriet, der skriver, at “proces eller indhold for en national handlingsplan er endnu ikke fastlagt i Danmark”.
Børsen har spurgt Finansministeriet, hvorfor Miljøministeriet skal svare på et brev stilet til finansministeren. Til det lyder svaret: “Det er Miljøministeriet, der har forhandlet Global Biodiversity Framework-aftalen og har ressortansvaret for miljø, natur og biodiversitet. Det er derfor også Miljøministeriet, vi vurderer, som det rette til at besvare spørgsmål om, hvordan man fra dansk side agter at følge op på aftalen, ligesom Miljøministeriet har de bedste forudsætninger for at give et fyldestgørende svar på, hvilke initiativer der bredt set arbejdes med for at fremme natur og biodiversitet.”