KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Investor

Direktør om kø ved børsudgang: Livet på børsen er hårdt

Adm. direktør Michael Stadi, FOM Technologies, vil på hovedbørsen i år i small cap-segmentet efter tre år på First North. Arkivfoto: Magnus Møller
Adm. direktør Michael Stadi, FOM Technologies, vil på hovedbørsen i år i small cap-segmentet efter tre år på First North. Arkivfoto: Magnus Møller

En stribe selskaber på vækstbørsen First North er direkte på vej mod udgangen til stor fortrydelse for investorerne, som har mistet investeringer i tabt kursværdi. Selskaberne Copyright Agent, Re-Match, Enalyzer og senest Happy Helper danner kø ved udgangen, efter at investorerne har tabt mange penge – aktiekurserne er faldet op til 97 pct.

“Det er hårdt at være et børsnoteret selskab,” siger Michael Stadi, adm. direktør i FOM Technologies, som er registreret på vækstbørsen First North. Hos FOM er aktiekursen dog kun gået opad. FOM Technologies blev børsnoteret i juni 2020 til en noteringskurs på 8,64 og er siden steget næsten 350 pct. Michael Stadi forstår dog godt, hvorfor nogle virksomheder vælger udgangen.

⚙ For at se dette indhold skal du acceptere cookies

“Hvis du ikke ret hurtigt når en omsætning på 15-20 mio. kr., så er det for dyrt at være et børsnoteret selskab. Det koster minimum en 1 mio. kr. at være et børsnoteret selskab. Du skal vokse 20-30 pct. om året, hvis du skal defineres som vækstcase,” siger Michael Stadi. Hos FOM er omsætningen steget fra 24 mio. kr. i 2021 til 54 mio. i 2022. Ebit er steget fra 1,6 mio. til 3,1 mio. kr.

Kan ikke få penge i uendelighed

“Vi har nu gennemgået et årti, hvor man ikke har fokuseret så meget på at være værdiskabende, men det gør investorerne i øjeblikket, og det er helt alfa og omega, hvis man vil være på en noteret platform. Man kan ikke forvente, at markedet vil funde dig i uendelighed, så hvis man hele tiden har en forretningsmodel, hvor man taber penge, så kan man ikke forvente, at man hele tiden kan få nye penge ind, og så ender det i sidste ende med, at virksomheden må lukke og slukke og lade sig afnotere, og så kan man måske leve et mere skjult liv,” siger han og fortsætter:

“Når man er et noteret selskab, er man et offentligt selskab, og man står på mål for, at alle har en mening om dig, og det er det, der er det hårde ved det. Det er også sjovt og positivt, men alle oplysninger – både positive og negative – skal videresendes til markedet.”

Michael Stadi forventer, at FOM Technologies går på hovedbørsen i år i small cap-segmentet.

Selskabet er oprindeligt et spinout fra Risø/DTU og udvikler og sælger højteknologisk forskningsudstyr til universiteter og virksomheder over hele verden.

Investorpodcasten dykker også ned i sidste nyt fra Asetek, der i denne uge har haft nogle gevaldige kurshop på fondsbørsen. Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, har købt op i Asetek og fortæller, hvilke perspektiver han ser i selskabet.

I studiet er også investor Ole Søeberg, som hellere vil købe op i Apple frem for det samlede tyske DAX-indeks, der satte rekord for nyligt.

Investorerne diskuterer desuden ISS, GN, Alibaba, Novo Nordisk og Simcorp i podcasten “All Star Porteføljen”.

Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp. Teknik: Peter-Emil Witt.

Lyt til investorpodcasten på Podbean her

Spotify her

Apple her

Den 13. juni sender vi “Investor” live kl. 17. Du kan deltage som publikum eller digitalt ved at melde dig til her:

“Børsen Investor – Live”

13. juni kl. 17.00
Få de bedste aktietip til din portefølje, og stil spørgsmål om dine egne investeringer til panelet, når podcasten sender live.
Deltag som publikum: Tilmeld dig her
Deltag via livestream: Tilmeld dig her

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Fortælling

Forsiden lige nu