Vil du have flere hundredtusinder mere i pension? Så få tjek på disse tre ting

392092_16_9_large_717.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
30. nov 2019 KL.21:00
Der er penge at hente, flere hundredetusind kroner i sidste ende, hvis du barberer ned på ekstraudgifterne på din pension. Se her, hvor de tre faldgruber gemmer sig.

Imens ordet pension hos de fleste udløser et “gab,” så gør udsigten til at score flere hundredtusinder, det nok ikke. Og det er, hvad du kan ende med at sikre dig, hvis du sætter dig ind i, hvor din pension drypper værdi.

Per Møhl, adm. direktør i pensionskassen Pensions, råder til, at man tjekker sin pensionsordning igennem for særligt tre ting, og på den måde optimerer sin pension bedst muligt.

Undersøg din forsikring

Første råd er, at du skal vælge din syge- og ulykkesforsikring med omhu.

“Hvis din firmapension også har en syge- og ulykkesforsikring, kan du glæde dig over, at den oftest er meget billig. Problemet er, at den kan være så billig, at den er underskudsgivende. ‘Det underskud skal dækkes, hvilket bl.a. påvirker afkastet i din pensionsordning. Men du kan ikke se, hvor meget ekstra afkast du er gået glip af,” siger Per Møhl, adm. direktør i Pensions.

På den måde kan den billige forsikring ende med at blive en dyr fornøjelse, hvis der hvert år bliver taget penge fra pensionsopsparingen for at dække udgifterne til forsikringen.

“Derfor bør man vælge den forsikring, hvor præmien afspejler den reelle pris, så pensionsdelen kan få lov at vokse i fred,” siger Per Møhl.

Rent lavpraktisk råder han til, at man finder ud af, hvad man helt præcist betaler for forsikring, rådgivning og investeringsforvaltning.

“Selvfølgelig koster hver ting noget, i dag er der en tendens til, at det hele bliver blandet sammen i et stort kar, og så kan det enkelte selskab tage de priser, de synes, for de forskellige ting,” siger han.

Ifølge Per Møhl kan det som oftest bedst svare sig at have sin syge- og ulykkesforsikring i en firmapensionsordning.

“Det er billigere, og der er oftest lempeligere helbredskrav. Er man ansat, bør man derfor forsøge at påvirke sin arbejdsgiver til at se, hvad forsikringen i realiteten koster og sørge for, at man har en leverandør, der ikke har underskud på den del af forretningen.”

Forskellen på “sunde” og “usunde” forsikringspriser kan ifølge Per Møhl svinge omkring 20 pct.

“Derfor kan det godt være, du kommer til at betale 20 pct. mere i forsikringspræmie for en økonomisk bæredygtig forsikring, men det er rigt tjent ind, hvis du så samtidigt får et mere fair afkast i den anden ende, fordi der ikke bliver trukket noget fra der,” siger han.

Hans Peter Christensen, direktør i rådgivningshuset Uvildige.dk, fremhæver, at pensionsselskaberne dog godt må hæve prisen på forsikringen, hvilket “vi faktisk ser flere selskaber gøre for tiden.”

“Det betyder, at den pris, man har nu, sagtens kan ændre sig fremover, og derfor skal man ikke alene vælge ud fra det, men også sørge for at vælge den forsikring, der passer til én, og at det er et sted, man generelt har tillid til,” siger han.


Se omkostningerne efter

Per Møhl råder videre til, at man sørger for at have en “omkostningseffektiv forvaltning.”

“Når væksten i samfundet aftager, så falder kurserne på aktierne og renterne på obligationerne. Dermed bliver det sværere at tjene penge og skabe afkast på pensionsordningen. I de perioder er det vigtigt at være opmærksom på de løbende omkostninger,” siger han.

Han forklarer, at omkostningseffektiv forvaltning findes ved de fleste former for forvaltning, hvad enten der er tale om aktiv forvaltning eller passiv indeks baseret forvaltning.

“Det er vigtigt at sikre, at din pensionsleverandør har de rigtige muligheder på hylderne. De mest interessante opsparings- og investeringsprodukter for dig som opsparer er ikke altid dem, som pensionsleverandøren synes er mest interessante. Det hænger sammen med, at pensionsselskabet også har en distributørrolle og ikke tjener særlig meget på de mest omkostningseffektive muligheder. Derfor kan du ikke være sikker på, at de produkter og muligheder er på hylderne”, forklarer Per Møhl.

Hans Peter Christensen peger på, at man f.eks. kan vælge ETF’ere (ETF er en fællesbetegnelse for fonde, der handles på børsen på samme vis som en aktie, red.), hvor der er et depotgebyr, eller ens pensionsselskabs indeksprodukt, der er billigere end det primære produkt.


Undgå at betale for meget i kommission

Sidst, men ikke mindst, råder Per Møhl til, at man sørger for at undgå at betale for meget i kommission.

“Man skal spørge sit pensionsselskab eller bank, hvor meget man egentlig betaler i såkaldt kommission eller sagt på en anden måde; hvor stor en andel du får af den formidlingsprovision, som de får for de produkter, din ordning er investeret i. Det er muligt at undgå at betale den kommission ved at skifte til en passivt forvaltet investering, såsom indeks, ETF eller en aktivt forvaltet investering, hvor pensionsleverandøren sikrer dig maksimal rabat eller kickback,” siger Per Møhl.

Hans Peter Christensen fortæller, at pensionsselskaber ofte har en løbende indtjening på kundernes investeringer på 0,50 pct. eller mere, hvis kunderne ikke selv aktivt vælger en billigere løsning, eller selskabet returnerer den indtjening til kunderne.

“Og når den indtjening går fra i kundernes afkast, så betyder det et lavere afkast i mange år frem. Alt afhængigt af, hvor stort et beløb du sætter af til opsparing, kan det nemt betyde flere hundredtusinder af kroner på lang sigt, som man går glip af, ikke mindst på grund af en ikke ubetydelig rentes rente effekt herpå,” siger han.

Et pejlemærke er, at hvis omkostningerne ligger på omkring 0,5 pct. om året eller under, så er man på et fornuftigt niveau.

“Er det over 1 pct., så kan der være en del at spare, og så bør du altså gøre noget ved det snarest muligt” siger han.

Derudover påpeger han, at mange har deres pensionsordning hos arbejdsgiveren, og at det typisk kan svare sig at samle alle sine pensioner der, hvis man har flere små “klatpensioner” fra forskellige arbejdspladser.

“Få dem samlet i dit eksisterende pensionsselskab, for der er du tvunget til at betale grundomkostningerne, så det ekstra du kommer med, har som regel ikke de store omkostninger,” siger han.

Da en af de helt store omkostningsposter i ens pensionsopsparing er investeringsomkostningerne, lyder rådet fra Gert A. Nielsen, partner og pensionsrådgiver i det uvildige rådgivningshus Bedstpension, at man smøger ærmerne op og selv tager affære, hvis man har mod på det.

“Stort set alle pensionsselskaber har et tilbud om passivt forvaltede enkeltfonde. De bliver ikke markedsført, men hvis du selv kan finde ud af at vælge dem, så findes muligheden der. Du skal så selv sammensætte din risiko på aktier og obligationer og holde øje med, om risikoen skal sættes ned, i takt med at du bliver ældre,” siger han.