USA kræver gennemgang af Boeings 737 MAX-godkendelse

378616_16_9_large_327.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
19. mar 2019 KL.20:43
Den amerikanske transportminister, Elaine Chao, har tirsdag beordret, at ministeriets egen tilsynsmyndighed, den såkaldte "inspector general", skal gennemgå den certificering, som flyproducenten Boeing fik til flytype 737 MAX 8 fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, Federal Aviation Administration (FAA).

Det skriver Bloomberg News.

Tiltaget kommer i kølvandet af forrige uges styrt med flytypen i Etiopien, som krævede 147 menneskers liv, og efter spekulationer om, at Boeing forsøgte at opnå godkendelsen særligt hurtigt og med krav om få undervisningstimer til piloter, som skulle flyve flyet.

Et fly af samme model styrtede i oktober sidste år ned i Indonesien. Det kostede 190 mennesker livet.

/ritzau/FINANS