Udbytteskandale vokser efter fejl hos Nordea, SEB og Danske Bank: 940 mio kr kan være tabt

387692_16_9_large_341.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
15. sep 2019 KL.20:00
Udbytteskandalen vokser nu i omfang. Skatteministeriet anslår, at Nordea, SEB og Danske Bank på grund af en række utilsigtede fejl og kontrolsvigt kan have fået refunderet udbytteskat til deres kunder for op imod en lille mia. kr.

Det fremgår af ikke tidligere offentliggjorte rapporter, som DR Nyheder, Børsen og canadiske CBC i samarbejde er kommet i besiddelse af.

Dermed vokser statens formodede tab på refusion af udbytteskat, der hidtil primært har handlet om påstået svindel for 12,7 mia. kr.

Refusionerne er sket gennem en ordning, som de tre banker administrerede frem til 2015 – den såkaldte bankordning.

Rapporterne viser, at refusionerne under bankordningen har være så fejlfyldte og dårligt kontrolleret fra myndighedernes side, at mellem hver sjette og ottende udbetalte krone formentlig aldrig skulle have forladt statskassen.

Da Nordea, SEB og Danske Bank fra 2012 til august 2015 tilbagesøgte udbytteskat for deres kunder for 5,4 mia. kr., svarer fejlgraden til, at der uberettiget kan være udbetalt 712-940 mio. kr. under bankordningen i samme periode.

Ordningen, der blev stoppet i efteråret 2015, fungerede ved, at de tre banker indsendte regneark til Skat med tal for, hvor mange penge, deres kunder skulle have refunderet i udbytteskat. Men de interne revisionsrapporter har vist, at der eksempelvis har været utilsigtede fejlindtastninger i regnearkene, ligesom der ved en fejl er indsendt flere refusionsanmodninger for samme transaktion.

Ikke tale om bevidst snyd

Kun to gange i ordningens mangeårige historie blev bankerne bedt om yderligere oplysninger, har ministeriets interne revision tidligere vist.

Der er dog ikke tale om, at der bevidst er snydt, så ingen af bankerne søges holdt ansvarlige for fejlene.
Nordea og SEB fastholder at have administreret bankordningen i overensstemmelse med retningslinjerne.

“Vi er ikke bekendt med, at der for så vidt angår vor administration af ordningen skulle have været omfattende fejl, der skulle give anledning til egentligt svig eller et skattegab af den angivne størrelse,” skriver kommunikationschef i SEB Ricco Madsen i et mailsvar.

Nordea oplyser, at banken ikke er bekendt med indholdet af rapporterne og derfor ikke kan kommentere spørgsmålet om omfanget af fejl og tab for statskassen. I Danske Bank forholder man sig ikke til fejlgraden i bankordningen, men skriver i et mailsvar:

“Vores aktiviteter på dette område har været begrænsede, og vi har ingen grund til at tro, at der har været svindel med den såkaldte bankordning gennem os”.

Stor tillid til bankerne

Når der ikke blev dæmmet op for fejlene, skyldes det ifølge rapporterne, at “det daværende Skat i vid udstrækning havde tillid til pengeinstitutterne, med hvem der var indgået aftale om fremsendelse af refusionsanmodninger”.

Men datagrundlaget muliggjorde heller ikke, at der kunne udføres en effektiv kontrol.
Jan Pedersen, professor i skatteret fra Aarhus Universitet kalder kritikken i revisionsrapporterne “lammende”.

“Man har etableret et system, som formentlig har været meget praktisk og rationelt, men hvor man jo – som jeg har forstået det – i virkeligheden bare har fremsendt en talmæssig opgørelse uden angivelse af, hvor ansøgeren havde hjemsted og uden dokumentation for, at betingelserne for refusion var opfyldt. Og så har man udbetalt refusionsbeløbene – det må man bare konstatere: det har ikke været særlig heldigt,” siger han.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Hans vurderinger suppleres af Kim Klarskov Jeppesen, professor i revision på CBS, der mener, rapporten er “foruroligende læsning” set med skatteborgernes øjne.

“Den er bekymrende, fordi den endnu en gang understreger, at der har været store problemer med det interne kontrolsystem i Skat,” siger han.

At uddelegere administrationen af bankordningen uden kontrolmulighed kalder han: “en meget dårlig idé, fordi det gør, at folk kan misbruge det, eller det gør, at der kan opstå de her hændelige fejl”. 

Skatteminister: Bankerne har også et ansvar 

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) må de tre banker sammen med Skattestyrelsen dele ansvaret for, at udbytteskandalen vokser. 

“Det går begge veje. Der er ingen tvivl om, at bankerne har et ansvar, men det har skattevæsenet selvfølgelig også,” siger ministeren i kølvandet på afsløringen af, at statens tab på manglende kontrol med refusion af udbytteskat vokser.

“De her tal er helt nye for mig, men at der er sket fejludbetalinger er jo ikke nyt,” siger Morten Bødskov, der kalder den såkaldte bankordning for en dårlig ordning.

“Det er derfor, at den blev lukket i 2015, og det er derfor, at der nu har været gang i en meget stor undersøgelse af den,” siger Bødskov og henviser til, at Skattestyrelsen mandag gør status på oprydningen efter udbytteskandalen.

Her vil der også blive fremlagt nye vurderinger af, hvor store beløb statskassen har mistet.
“Der tror jeg, at man vil få fuldstændig klarhed over, hvad der er op og ned i de fejl, som er begået,” siger ministeren.

FAKTA: Beregningen af fejl i bankordningen

Skatteministeriet har beregnet, at der kan være sket fejlrefusion af udbytteskat for 712-940 mio. kr. i 2012-2015 i bankordningen, som tre banker administrerede.

Ministeriets beregning bygger på en stikprøve fra efter bankordningen blev opsagt i efteråret 2015 og forudsætter, at der er tale om et tilsvarende omfang af lignende fejl i perioden forud.

Rapporten om estimatet foreligger kun i udkast-form, men rummer ifølge kilder i ministeriet det bedste bud på omfanget af fejl i bankordningen.