Udbrydere kaster sig ind i kampen om opladning af elbiler: "Vi tror på at der er et kæmpe uforløst potentiale i det her marked"

236874_dummy_image16_9_3514_1.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
08. nov 2019 KL.21:05
Et stort marked venter forude. Elbiler vil i fremtiden dominere de danske veje, men for at kunne det, skal de være ladet op. Markedet for opladestandere er småt i dag, men indeholder et kæmpe potentiale. Et potentiale, som nyopstartede Spirii med Tore Harritshøj i spidsen vil udnytte

“Vores målsætning er, at vi inden for de næste to til tre år bliver en af de vigtigste spillere inden for det danske marked,” siger Tore Harritshøj, der er adm. direktør hos Spirii.

Det er ikke små forventninger, som Tore Harritshøj har til sine kollegaer og den nyopstartede virksomhed Spirii, der sælger ladestandere og tilhørende servicepakker, men forventningerne er ikke grebet ud af den blå luft. Tore Harritshøj og hans kollegaer må siges at have en stor indsigt i det marked, som de bevæger sig ind på.

Tore Harritshøj kommer fra en stilling som adm. direktør i energigiganten E. ON Danmark, der producerer og leverer el, gas og varme i Danmark, og har et af landets største netværk af ladestandere til elbiler.

Sammen med en række tidligere medarbejdere fra bl.a. E. ON, Clever og Tesla, udgør Tore Harritshøj Spirii. Han har en tro på, at Spirii har evnerne og motivationen til at udfordre det etablerede marked og give dem en ledende position i et voksende marked.

"I dag går vi ud fra, at fire ud af 100 danskere har en elbil. Om ti år skal det være 100 ud af 100, der køber en elbil" - Lærke Flader, branchechef hos Dansk Elbil Alliance


Kigger man på den politiske stemning er der god grobund for, at markedet vil vokse.

Inden folketingsvalget i sommer havde den daværende regering en målsætning om 1 mio. elbiler på de danske veje i 2030. Efter valget er målsætningen blevet justeret af den nu siddende regering, der ikke vil sætte tal på, hvor mange elbiler, der skal være i 2030. De har en konkret målsætning om, at der ikke skal sælges nye diesel- og benzinbiler efter år 2030.

Uanset, hvordan man kigger på det, så er der ingen tvivl om, at der kommer til at køre mange flere elbiler rundt i Danmark de kommende år.

Ligesom der i dag er spredt tankstationer udover det danske landkort for at fodre vores bilparker, så skal elbilerne også have noget af leve af, når de gør deres indtog.

Det åbner for et marked, som i øjeblikket er i sin spæde start, men som vil vokse med antallet af elbiler de kommende ti år. Markedet for ladestandere.

“De medarbejdere, vi er i dag, kommer alle med stor erfaring fra branchen og brænder for den samme mission. Vi tror på, at der er et kæmpe uforløst potentiale i det her marked, ” siger Tore Harritshøj.

Et potentiale, som Tore Harritshøj mener, kræver udelt opmærksomhed.

“Den største hæmsko, der har været på den gamle del af markedet, er, at man ikke har kunnet dedikere sine ressourcer fuldt ud til e-mobility. For mange af de store spillere gælder det, at de beskæftiger sig med mange forskellige ting på en gang. Det gjorde jeg også selv i E.On. Jeg gik derfra med en målsætning om at arbejde i en forretning, der dedikerede fokus og ressourcer udelukkende mod e-mobility. Det behov og den energi har alle vores medarbejdere budt ind med på hos Spirii,” siger Tore Harritshøj.


Kæmpe potentiale

Men er der plads i markedet? Spirii har i deres investorgrundlag bl.a. modtaget et tocifret millionbeløb, men der er langt til de pengestærke spillere som E. ON eller Clever, der i øjeblikket er de dominerende på markedet for ladestandere.

Lærke Flader, der er branchechef hos Dansk Elbil Alliance, deler Tore Harritshøjs tanker om det uforløste potentiale. Hun mener, at der i de kommende år vil være rigeligt plads til flere spillere på markedet.

“I dag går vi ud fra, at fire ud af 100 danskere har en elbil. Om ti år skal det være 100 ud af 100, der køber en elbil, så vi står med et potentiale de næste ti år, som er kæmpe stort,” siger Lærke Flader.

Kigger man nærmere på den nuværende situation, ser det ikke helt så rummeligt ud. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde el- og hybridbiler i januar 2019 kun 0,59 pct. af alle personbiler i Danmark. I konkrete tal er det 15.205 ud af i alt knap 2,6 mio.

Lærke Flader forklarer, at konkurrencen i dag er hård med op til ti udbydere på det relativt, lille marked, som antallet af elbiler udgør i dag, men hun er sikker på, at der er plads til mange flere udbydere i de kommende år.

“Jeg tror kun, at vi har set begyndelsen. Jeg tror ikke, vi har fantasi til at forestille os, hvad der kommer til at ske på markedet, for der kommer til at ske rigtig meget. Jeg tror, vi vil se rigtig mange udbydere på sigt,” siger Lærke Flader.

Lærke Flader spår bl.a., at flere bilproducenter vil være blandt de nye udbydere for at gøre op for noget af den tabte fortjeneste på reparationer. Elbiler kræver færre midler til vedligeholdelse end de traditionelle biler.

“Man kunne godt forestille sig, at bilproducenterne også kan se et attraktivt marked i det her. Vi kan konstatere, at nogle af de store tyske bilproducenter er gået sammen om at etablere ladeinfrastruktur i det offentlige rum,” siger Lærke Flader.

Kamppladsen er byerne

Dansk Elbil Alliance og DTU fremlægger i den kommende uge en analyse, som belyser behovet for ladestandere i Danmark. Analysen viser, at med 1 mio. elbiler i 2030 bliver der brug for 25-30.000 ladestandere i det offentlige rum ved arbejdspladser, fælles parkeringsanlæg, ved bopæle, indkøbscentre, anlæg i stil med tankstationer og langs det statslige vejnet. I dag er der 2894 ladestandere, og det er udelukkende i det offentlige rum.

I hovedkonklusionerne fremgår det også, at 68 pct. af danskerne har mulighed for at opsætte en ladestander på egen grund. De resterende 32 pct. skal benytte sig af offentlige eller semioffentlige ladestandere.

Kigger man nærmere på tallene, så er det også tydeligt, at de personer, som skal benytte sig af semioffentlige eller offentlige ladestandere er i byerne. I Frederiksberg Kommune er det f.eks kun 11 pct., der kan parkere på egen grund. Det er altså de 32 pct., primært i de store byer, der ikke kan lade op derhjemme, som bliver specielt aktuelle for udbydere af ladestandere.


Tore Harritshøj er enig, men han ser også mulighed i de 68 pct., der lader hjemme.

“De 68 pct., der kan lade hjemme, vil ikke lade 100 pct. derhjemme. De vil lade lidt på arbejde, i det offentlige netværk og så derhjemme. Folk vil fordele deres opladning,” siger han.

“Der er et kæmpe uopfyldt behov på B2B-delen, når man skal tænke den del sammen med opladning i det offentlige rum. Det er virksomheder, kommuner, boligforeninger og p-huse. Det er de steder, hvor bilen holder i længere tid,” siger Tore Harritshøj, der dog er enig i, at mange vil lade op hjemme.

Software er våbnet

I 2014 fremlagde EU-Kommisionen et direktiv, der fastslog en standardisering af brugen af stiktyper på ladestandere.

Alle nye elbiler, der bliver sendt ud på det europæiske marked, skal derfor kunne tilgå de samme typer af stik. Det betyder, at konkurrencen på markedet ikke i samme grad som tidligere drejer sig om hardware, men derimod mere om den software og de styresystemer, der følger med de forskellige ladestandere.

“Konkurrencen bliver på softwaren. Det er der, at man kan lave nogle forretningsmodeller, hvor der kan skabes konkurrence blandt operatørerne på markedet,” siger Lærke Flader.

Spirii målretter sig den semioffentlige målgruppe, som er virksomheder, kommuner og boligforeninger, hvor de ser en stor efterspørgsel. Her mener Tore Harritshøj også, at softwaren bliver afgørende. Spirii har skabt softwaren Spirii Connect, som Tore Harritshøj mener, kan give dem en fordel. Spirii Connect gør det muligt at skelne mellem, hvem der lader på de enkelte standere. Det er ifølge Tore Harritshøj vigtigt i det semioffentlige segment.

“Boligforeningens ladestanderne skal kunne differentiere mellem, om det er Jensen eller Østergaard, der lader. I en virksomhed skal man skelne mellem egne biler, medarbejderes biler, kunder og gæster. Det skal man både for at kunne retfærdiggøre forbrug overfor brugerne, men ligeså meget af skattemæssige årsager,” siger Tore Harritshøj.

Derudover kan man med Spirii Connect aktivt fordele strømmen mellem flere standerne, så ladningen optimeres, samtidig med at der er forbindelse til bygningens øvrige elmålere, så sikringer ikke sprænger. Det er også på softwaredelen, at Spirii forventer den største konkurrence i fremtiden.

“Jeg ser ikke E. ON og Clever som vores største konkurrenter i fremtiden. Jeg tror, at vi skal konkurrere med andre, der har fokus på den digitale løsning rettet mod kunden, og det software system, der ligger bagved,” siger Tore Harritshøj.

Et zig-zag marked

Hos E. ON byder man nye aktører velkommen på markedet for ladestandere, men påpeger som Lærke Flader, at der i øjeblikket ikke er meget plads.

“Det er et marked i vækst, men det er samtidig velkendt, at der ikke er nogle, der tjener penge endnu på det her marked. De store aktører, der findes, de har desværre alle sammen underskud grundet de store infrastrukturinvesteringer. For alle investorer, der tror på markedet, så er der plads, men det er et ret beskedent marked, som det er i dag. Nye spillere vil øge konkurrencen om at gøre livet som elbilist nemmere, hvilket kun er godt. Vores egentlige konkurrenter er dem, der sælger fossile brændsler,” siger Peter Bjerregaard, markedsreguleringschef hos E.ON.


Peter Bjerregaard peger på, at det er et marked, der har været udsat for meget forskellige forventninger rent politisk. I 2010 foreslog Socialdemokratiet f.eks., at man i 2015 skulle have 100.000 elbiler på de danske veje, hvilket man, næsten fem år senere, er langt fra at nå.

“Jeg tror man skal tilgå det med en vis forsigtighed. Belært af fortiden, så har det her område været kendetegnet af zig-zag politik, så det er meget svært at planlægge efter,” siger Peter Bjerregaard.

Hos Spirii er Tore Harritshøj fortrøstningsfuld.

“Vores unikke position er vores software. Vi kan levere nogle intelligente løsninger, som vi tror på bliver en helt almindelig del af fremtiden,” siger Tore Harritshøj.