Sjælsø Gruppen starter millionprojekt i Nærum

Generelt
Eksklusivt for kunder
20. jun 2010 KL.18:08
Sjælsø Gruppen kaster sig nu over et boligprojekt i Nærum, der vil munde ud i cirka 12.000 etagemeter nybyggede og ombyggede boliger.

Boliggiganten skriver i en pressemeddelelse i dag, at de har købt et areal på Line Allé i Nærum, hvor der ligger en kontorejendom på cirka 11.000 etagemeter.

Men med vedtagelsen af en ny lokalplan, der forventes at falde på plads i efteråret 2006 vil bygningerne blive helt eller delvist ombygget til boliger, og derudover forventer Sjælsø Gruppen at bygge 10.000 nye etagemeter rækkehuse og lejligheder.

Den samlede projektværdi forventes at ligge i et niveau omkring 750 mio. kr. og Sjælsø Gruppen skriver at projektet underbygger aktivitetsniveauet for 2007 og de kommende år.

Sjælsø gruppen justerer således ikke ved den seneste offentliggjorte resultatforventning for 2005 på 450 mio. kr. før skat og et resultat for 2006 på mindst samme niveau.

Sjælsø Gruppens aktie har haft et rigtigt godt år og ligger i dag i kurs 1500, i dag er den dog faldet en smule med 1,3 pct.