Shell giver op i Danmark

null

279313_16_9_large_202.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
21. mar 2014 KL.14:40
Olieselskabet Shell opgiver at drive store dele af sin 100-årige forretning i Danmark, erfarer Børsen. Samtlige tankstationer sættes til salg. En lignende neddrosling har Shell iværksat i andre lande, herunder Australien og USA.

Det er et længere tids presset marked for tankstationer, der har været medvirkende til beslutningen. Et pres, som liberaliseringen af lukkeloven har været med til at forstærke, da traditionelle butikker har overtaget meget af den handel, der tidligere foregik på tankstationerne.

Samtidig betyder mere brændstoføkonomiske biler, at tankstationerne mister omsætning og det sker med længere mellemrum.

Underskud i Danmark

Beslutningen ligger i forlængelse af Shells nye topchef Ben van Beurdens udmelding til selskabets investorer om at Shell i løbet af 2014 og 2015 vil frigøre 15 mia. US-dollar alene gennem frasalg og i højere grad orientere sin downstream-forretningen mod de store vækstmarkeder, hvor selskabets globale forretningsmodel er mest konkurrencedygtig.

Dansk Shell har i en længere årrække kørt med underskud i sin downstream-forretning. Selskabet har derfor vurderet, at en ny ejer med en mindre kompleks forretningsmodel vil være bedre i stand til at omsætte Shells stærke brand og produkter i fornyet vækst og indtjening. Det har været erfaringen fra lignende frasalg i andre europæiske lande, som fx Sverige og Finland, der blev solgt fra i 2010.

Vil gerne videreføre Shell-navnet


Shell har til hensigt at sælge raffinaderiet i Fredericia som en virksomhed i drift. Raffinaderiet, der via en rørledning er forbundet med oliefelterne i den danske del af Nordsøen, spiller en vigtig rolle for forsyningssikkerheden i Danmark.

Ligeledes foretrækker Shell at finde en køber, der vil videreføre netværket af tankstationer under Shells brand – i lighed med fx Finland og Sverige.

Der er 450 ansatte ved Dansk Shell fordelt mellem ansatte på Shell Raffinaderiet i Fredericia og Dansk Shell i København.