Sådan beskytter du dig mod russiske IT-hackere

288089_16_9_large_851.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
06. aug 2014 KL.14:16

Det er i dag blevet afsløret, at en gruppe russiske kriminelle har hacket 1,2 mia. brugerkonti over hele verden. Omtrent 100.000 danskere forventes også at være blevet ramt.

”Internettet er en stor pulje af data, så det er matematisk usandsynligt, at der ikke er nogle danskere, der er ramt,” siger Peter Kruse, direktør hos sikkerhedsfirmaet CSIS.

Herunder kan du se råd fra IT-ekspert Peter Kruse til, hvordan du skal beskytte dig mod nuværende og kommende IT-angreb.

Sådan forsvarer du dig med russiske hackere:


1. Lad være at åbne vedhæftede filer i e-mails fra afsendere, du ikke kender.

2. Sig aldrig JA til ting, der kommer frem i Pop-Ups.

3. Sørg for at opdatere dine programmer og din software.

4. Hav et anti-virus program kørende.

5. Gå ind på de tjenester, som du bruger ofte og skift password.
Man kan man ligeså godt bygge det op som en god sund praksis, at man en gang imellem går ind og skifter sit password i tilfælde af, at man skulle blive hacket.

6. Vælg et godt og sikkert password.
Det skal helst være et password med omkring otte cifre, der både indeholder tal og store og små bogstaver.

7. Lad være at bruge det samme password til flere tjenester.
I 30 pct. af tilfældene kan hackerne bruge et lækket password til andre tjenester. Mange bruger det samme password til flere tjenester, fordi det er lettest. Det gør dog bare hackernes job endnu lettere, så derfor skal du lave forskellige passwords.

8. Brug password containere.
Hvis du har svært ved at huske dem, så kan du gøre brug af såkaldte password containere. På den måde kan du have en masse passwords i en slags ”container”, men det eneste, du skal gøre, er at huske en hovednøgle, der er ens til alle tjenesterne. Det er et gratis program og det fungerer til de fleste typer af computere. Et eksempel på en password container er: Last Pass.