Radioveteran: Katastrofe at lukke FM til fordel for DAB

349406_16_9_large_246.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
12. aug 2017 KL.15:00
Danskerne aner ikke, hvad der foregår.

Og hvis de gjorde, ville de vide, at de digitale DAB-radioer aldrig kan blive en fuldgyldig erstatning for FM.

Sådan kan man sammenfatte holdningen hos Bjarne D. Nielsen, som raser ud på sin egen, nye hjemmeside med den lettere sarkastiske adresse, dabminus.dk, ligesom han for nylig har sendt et opråb til kulturminister Mette Bock (LA).

Bjarne D. Nielsen er i branchen en kendt figur, når det gælder radio- og tv-teknik.

Som ekspert i FM-radio, tv og satellitmodtagelse underviste han i 40 år på EUC-Ringsted. Og i dag er han museumsleder på Ringsted Radiomuseum samt formand for Radiohistorisk Forening Ringsted.

"Ingen med relation til radiobranchen kan være i tvivl om, at man ønsker at nedlægge FM hurtigst muligt. Men FM er den eneste terrorsikre dækning af vores land. DAB er ikke landsdækkende og dermed alt for usikkert. Så stop det," lyder kritikken fra den pensionerede radioekspert.

Radioer lige til skrotpladsen efter 1. oktober

Hans udfald kommer, samtidig med at en skattebetalt kampagne i denne tid forklarer danskerne, hvorfor de fra 1. oktober ikke længere kan høre noget som helst på deres DAB-radio, hvis den altså ikke er af den nyere model med det ekstra lille plus.

DAB+ teknologien giver plads til flere radiokanaler - men har altså den bivirkning, at et sted mellem 200.000 og 400.000 radioer er til skrotpladsen efter 1. oktober.

"Og det samme gælder fem milioner bilradioer, hvis man på et tidspunkt vælger at slukke FM- til fordel for DAB," siger Bjarne D. Nielsen.

Radio vigtig ved ulykker og katastrofer

I en tid med masser internetforbindelser i både kabler og i luften er der undervejs sat mange spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver mening at indføre et kostbart net, der udelukkende kan bruges til udsendelse af digital radio.

Og det er der især, fordi de færreste tror på, at DAB-radio nogensinde vil kunne modtages lige så mange steder, som vi i dag kan fange et FM-signal. Det ville simpelthen gøre det digitale sendenet for dyrt, lyder tesen.

DAB-fortalernes mest  benyttede argument har været, at såkaldt broadcast af radio er det eneste rigtige, fordi det i f.eks. en katastrofesituation kan advare borgerne, hvis der opstår ulykker.

Men det er altså her, at Bjarne D. Nielsen er mere end almindeligt skeptisk. Den opgave vil DAB aldrig kunne løfte på samme måde som FM, mener han.

Og meget kunne tyde på, at han har en pointe...

Kommerciel aktør skal dække 80 pct. af Danmark 

Den svensk-ejede virksomhed, Teracom, skal drive en del af DAB-nettet i Danmark.

Og da man vandt opgaven, hed det i en pressemeddelelse, at man er forpligtet til at dække 80 pct. af den danske geografi, så man også kan lytte radio indendørs.

Det rejser jo unægtelig et par spørgsmål:

Hvorfor påtænkes det at skrotte et landsdækkende FM-net til fordel for et DAB, der risikerer at give DAB-lyttere i 20 pct. af landet tavse radioer - med mindre, selvfølgelig, at de går udenfor, når de skal høre Radioavisen?

Og hvad med argumentet, at beredskabet skal kunne levere radiobeskeder til befolkningen i tilfælde af ulykker. Er det på vej ud ad bagdøren, når det gælder 20 pct. af Danmark?

Disse spørgsmål - og et par andre - har vi stillet til de ferieramte myndigheder.

Og svaret på det første spørgsmål, man kort sammenfattes sådan:

Det ville blive for dyrt for Teracom, hvis man havde bedt virksomheden om at dække hele Danmark.

I det mere nuancerede svar fra specialkonsulent Ulrike Clade Christensen i Slots- og Kulturstyrelsen hedder det, at det er meget dyrt at dække mere end de 80 pct.

Og eftersom Teracom skal drive nettet på kommercielle vilkår, "var det vurderingen, at et lavere dækningskrav er nødvendigt, for at gatekeeper (Teracom, red.), kan klare opgaven på rimelig vis."

DR og Radio24syv vil komme ud til alle

Hun understreger dog samtidig, at de 80 procents dækning udelukkende gælder for den såkaldte Blok 1 på DAB-nettet. Det er her, der gøres plads til de kommercielle radiokanaler.

"Dækningen for public service (DR´s radiokanaler og Radio24syv, red.) skal derimod også i DAB sikres på et højere niveau," hedder det i svaret.

Mens det altså kun er de kommercielle kanaler, der ikke når ud til hele landet, så er planen altså, at Blok 2 med public service-kanalerne skal op på siden af FM-nettet, når det gælder dækning.

Om dette hedder det i styrelsens mailsvar:

"DAB-sendenettet med DR´s kanaler og Radio24syv udbygges, så FM-lyttere fra ultimo 2019 kan skifte fra FM til DAB uden at opleve forringelser."

Hvad er digital radiolytning?

Og da vi nu alligevel havde ulejliget Slots- og Kulturstyrelsen, spurgte vi også til et andet  forhold, som undrer mange:

De danske politikere har længe trådt vande, når det gælder spørgsmålet, hvornår det giver mening at slukke for FM-signalerne.

På et tidspunkt besluttede man sig for først at tage stilling til den sag, når danskerne havde flyttet mindst 50 pct. af deres radiolytning over på digital modtagelse.

Det gode spørgsmål er her, hvad digital radio egentlig betyder.

Taler vi om DAB-lytning? Eller taler vi om al digital radiolytning, hvilket også inkluderer internetradio, der hentes ind via computere, telefoner, tablets og kabel-tv net?

Ifølge mange branchefolk er spørgsmålet væsentligt, fordi vi står i en situation, hvor der måske skal vælges kostbar teknologi.

Og hvis man medregner lytning af internetradio, når man taler om de 50 pct., så kan man jo teoretisk set risikere at vælge DAB som erstatning for FM - uagtet at befolkningen måske allerede har valgt internet som den foretrukne vej til at høre digital radio.

Al digital lytning tæller til fordel for DAB

Og det er lige præcis den sidst nævnte måde, man tænker på, fremgår det af styrelsens svar:

"Al digital lytning indgår i opgørelsen. Heri indgår - ud over radiolytning via DAB - også internettet (dog ikke podcast) og kabel-tv."

Det har ikke været muligt at få et svar på, hvorfor man lægger brugen af flere teknologier sammen for at anvende det som argument for indførelsen af en ganske bestemt.

Men det svar vil vi selvsagt fortsat forsøge at finde.

I mellemtiden undrer Bjarne D. Nielsen sig over, hvorfor det i det taget behøver at være et enten eller.

"FM er det eneste ordentlige varslingssystem, vi har. Og vil man også have DAB, kan man jo lade de to net leve side om side. Det er er masser af plads til," siger han.