Oliepriserne går op efter Irans beslaglæggelse af britisk tanker

384778_16_9_large_940.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
19. jul 2019 KL.21:21
Oliepriserne er fredag aften gået i vejret, efter at Irans Revolutionsgarde har oplyst, at den har beslaglagt et britisk olieskib ved Hormuzstrædet.

Netop det farvand benyttes ofte til transport af olie, og derfor stiger oliepriserne fredag grundet udsigten til, at konflikten kan dæmpe udbuddet.

Den europæiske referenceolie, Brent, er steget til omtrent 62,90 dollar per tønde efter nyheden fra omkring 62 dollar per tønde inden.

Den amerikanske referenceolie, WTI, er samtidig steget til godt 55,70 dollar per tønde fra omkring 55,20 dollar per tønde inden nyheden.

/ritzau/FINANS