Mexicansk fremskridt svigter de fattigste

252419_16_9_large_334.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
21. feb 2013 KL. 9:19

”Ja, ja,” siger taxachaufføren i Mexico City, da Børsens udsendte bemærker, at der er for mange fattige i Mexico.

”Men vi har også Carlos Slim, verdens rigeste mand. Det er kontrasternes land!” siger han med et skuldertræk, og bemærker, at vi da vist også ”har det rimeligt svært, derovre i Danmark”.

Mexico er et land i voldsom udvikling, men det er også et af verdens mest ulige samfund. Og alle de senere års fremskridt tilfalder samfundets mest velstillede, mens de fattigste ikke har fået bedre vilkår.

Halvdelen af de 116 mio. mexicanere må stadig klare sig for omkring 30.000 kr. om året eller mindre.

“Folk med høje indtægter er blevet rigere, og de fattige er blevet mere fattige. Det er dårlig ledelse fra regeringens side, at man ikke gør noget ved de vigtigste forhold for befolkningen. I Mexico prøver vi ikke at dele indtægterne,” siger Miguel Hidalgo, direktør for fødevarevirksomheden Palsgaard i Mexico.

Svimlende rigdom

De rigeste mennesker i Mexico er svimlende rige. De bor i palæ-lignende huse med rækker af biler i carporten, deres børn har bodyguards 24/7 og ifølge danskere i detailhandelen sker det jævnligt, at en kunde kommer ind og trækker flere hundrede tusind op ad tasken i kontanter.

I den anden ende af skalaen, på metrostationerne under Mexico City, sidder familier og tigger eller forsøger at sælge negleklippere eller små marcipankager til fem pesos, ca. 2 kr., med et eller to småbørn på armen og et tredje lagt til at sove i et møgbeskidt hjørne.

Mexico er det næstmest ulige land i OECD, kun overgået af Chile, målt på den såkaldte Gini-koefficient, der måler indkomstfordelingen mellem samfundets fattigste og mest velhavende.

Mexicos rigeste 10 pct. har en indkomst, der er 27 gange højere end de fattigste 10 pct. mod et OECD gennemsnit på 9.

”Gini-fordelingen er blevet værre over årene. Det er et politisk problem, som regeringen må løse. Det kan ikke blive ved at være sådan, at den udvikling, man har, bliver koncentreret på færre og færre hænder. Det kan man ikke opretholde i det lange løb,” siger Richardt Fangel, mangeårig direktør for FLSmidth i Mexico.

Ifølge OECD mener halvdelen af mexicanerne, at de har svært ved at klare sig med deres aktuelle indkomst.

Korruption har del af skylden

Et korrupt og ineffektivt politisk styre bærer en stor del af skylden for, at værdierne i Mexico ikke kommer samfundets bund til gode.

En grådig elite bestående af politikere, forretningsfolk og fagforeningsfolk har i årevis fordelt goderne mellem sig, og ingen har været interesseret i at lade andre komme til fadet.

Et eksempel er de såkaldte beskyttelseskontrakter, hvor falske fagforeninger mod betaling fra virksomheder sørger for at holde medarbejderes løn og vilkår på et minimum, bl.a. ved hjælp af trusler, chikane og fyringer.

”Alt i alt betyder det, at den reelle omkostning falder på medarbejderne, som vil være nødt til at stille sig tilfreds med minimale juridiske rettigheder og i praksis har tabt deres ret til at forhandle deres lønninger, rettigheder og arbejdsvilkår kollektivt, vurderer den mexicanske advokat Carlos De Buen.

De færreste mexicanere tror på, at den nye præsident, Enrique Peña Nieto, kan byde på noget nyt, efter over 80 år med massive korruptionsproblemer i Mexico.

Højere lønninger forude

Men en række erhvervsfolk forventer, at minimumslønnen, der i dag ligger på 64 pesos, ca. 30 kr., om dagen, vil stige som følge af den markante vækst i mexicansk erhvervsliv.

Mens lønnen er steget voldsomt i Kina, har den i årevis ligget stabilt i Mexico, så den i dag kun er en spids højere end i Kina.

“Jeg tror lønningerne vil begynde at stige inden for de næste tre til fem år, og du vil formentlig opleve et højere lønpres allerede næste år. Selvom lønningerne stiger 10 pct., vil Mexico stadig være konkurrencedygtigt. Man har stadig fordelen af nærheden til USA,” siger Nikolaj Lippmann, chef for analyseafdelingen i investeringsbanken Morgan Stanley i Mexico.

Richardt Fangel fra FLSmidth er blandt dem, der tror på politiske forandringer, der vil gavne bunden af samfundet. Og sker det, vil det skabe nye muligheder for erhvervslivet.

”Er det godt eller skidt, at Mexico er så langt nede i løn? Det er derfor, der er en del fattige. Omvendt er der et enormt potentiale, hvis så mange fattige får lønstigninger. Så er der masser af (forretning i, red.) uddannelse, sundhed og bolig,” siger Richardt Fangel.

Opfattelsen deles af Nikolaj Lippmann fra Morgan Stanley.

”Privatforbruget i Mexico har været en sørgelig historie, men der er basis for forandringer over de næste fem år, drevet af offentlige investeringer, højere lønninger og bedre adgang til lån. Det skaber interessante muligheder for dansk firmaer inden for forbrugsgoder, men Danmark er sent ude, og der er en stor udfordring i at få adgang til distributionsleddet,” siger Nikolaj Lippmann.