Mens du sov: To personer dræbt under spilturnering i Florida

367829_16_9_large_129.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
27. aug 2018 KL. 6:31

To personer er blevet dræbt af skud under en e-sportsturnering i et indkøbscenter i Jacksonville i Florida. 

Derudover har den formodede gerningsmand også mistet livet. Ifølge det lokale politi tog han sit eget liv efter skyderiet. 

Flere sårede er blevet bragt til nærliggende hospitaler, hvor de bliver behandlet for skudsår. 

Asiatiske markeder i grønt

De asiatiske markeder er over en bred kam i positivt terræn, efter den amerikanske centralbank i fredags endnu en gang varslede graduale rentestigninger. Det ledende indeks i Japan, Nikkei 225, er i front med en stigning på op mod 1 pct. Men også markederne i Kina, Hong Kong og Syd Korea er i grønt. 

John McCains død samler amerikanske fronter

Efter den amerikanske senator John McCains dødsfald står flere politiske fronter sammen og viser støtte til den 81-årige Vietnam-veteran. Donald Trump, der gennem flere år har kritiseret McCain udtrykte "hans dybeste sympati og respekt" til John McCains familie. Også de tidligere amerikanske præsidenter Barack Obama og George W. Bush har udtrykt deres sympati for McCains dødsfald.