Mand begik bar-drab i USA af kedsomhed

Generelt
Eksklusivt for kunder
10. nov 2018 KL.15:41

Den 28-årige gerningsmand, der sent onsdag aften skød og dræbte 12 mennesker på en bar nær Los Angeles, gjorde det, fordi han kedede sig.

Det fremgår af flere af hans opslag på det sociale medie Instagram. Det bekræfter politiet over for flere medier, herunder NBC News.

"Det er ærgerligt, at jeg aldrig finder ud af, hvilke ulogiske og patetiske grunde folk vil lægge i munden på mig, som motiv til hvorfor jeg gjorde det. Sandheden er, at jeg ikke havde nogen grund til det. Jeg tænkte bare: "Fuck det, livet er kedeligt, så hvorfor ikke?", skrev gerningsmanden.

Opslaget er ifølge lokalt politi sandsynligvis skrevet under eller kort før angrebet.

/ritzau/