Han kvittede finansjobbet for forfatterskabet: "Jeg kan huske, at jeg ikke havde lyst til at vise min søn et eller andet pragmatisk lorteliv, som jeg ikke var tilfreds med"

394442_16_9_large_187.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
17. jan 2020 KL.21:00

Den succesrige forfatter Kaspar Colling Nielsen havde en karriere i finansbranchen for sine fødder. To gange. Men drømmen om et forfatterliv overvandt både fornuft, økonomisk tryghed og en haltende tro på sine egne evner

Kaspar Colling Nielsen stod i 2009 ved en skillevej.

En økonomisk attraktiv karriere i finanssektoren lå for hans fødder. Men pludselig stod en dør på klem til den forfatterkarriere, som altid havde været drømmen. Finansbranchen appellerede til fornuften, mens jagten på den ufravigelige drøm om et forfatterliv på fuldtid talte til hjertet.

Han stod midt i succes – men det var i en branche, hvor hans særegne person aldrig følte sig hjemme. Alligevel var det både grænseoverskridende og en svær beslutning, da han valgte at droppe sin finanskarriere til fordel for en risikobetonet tilværelse som forfatter.

Men i dag kan Kasper Colling Nielsen, der er ansat som taleskriver for klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), kalde sig en af de mest succesfulde danske forfattere i det forgangne årti.

Pokerturnering startede karrieren

Han har bachelor i filosofi fra Syddansk Universitet, og i 2005 fik han en kandidatgrad fra Copenhagen Business School.

Men mod slutningen af sin uddannelse var Kaspar Colling Nielsen presset økonomisk, da SU-klippene var blevet brugt op. Han tog derfor et sats, da han besluttede sig for at prøve lykken til en pokerturnering i København. Han blev slået tidligt ud af turneringen, men deltagelsen skulle alligevel få stor betydning for fremtiden. Her mødte han nemlig forskningschefen hos forsikringsselskabet Codan, der lige som ham selv var blevet slået ud.

Kemien var god, og deres snak endte med, at Kaspar Colling Nielsen takkede ja til et tilbud om at skrive sit speciale hos Codan. Samarbejdet blev en succes, der ledte til et job.

“Efter ca. halvandet år på fuldtid spurgte min chef mig en dag, hvorfor jeg troede forsikringer var så upopulære. Lidt tilfældigt udviklede det sig så til, at jeg skrev en tale til den adm. direktør, hvor jeg kom med et forl til en ny kundekontakt-strategi. Talen endte med at blive meget omtalt internt og i direktionen, og i kølvandet blev jeg så forfremmet til at sidde i en strategiafdeling, hvor jeg var i tre år,” fortæller han.

“Jeg følte mig aparte”

Selvom indkomsten var god og arbejdet fik masser af ros med på vejen, var det svært at finde sig til rette blandt jakkesæt og de uskrevne normer.

“Jeg følte mig aparte derinde. Jeg kan ikke gå i jakkesæt, det kan jeg simpelthen ikke.”

Allerede fra begyndelsen i Codan fandt han ud af, at han personlighedsmæssigt var på udebane.

Dér sad han på 17.-etage i Codan’s kontorbygnings med korte bukser og Adidas-sko med huller i bunden, da koncernchefen kom gående imod ham.

“Han hilste på mig som om, han ikke vidste, om han skulle ringe efter politiet. Han synes overhovedet ikke, det var fedt, jeg havde shorts på midt på direktionsgangen,” siger han.

Og det var langt fra sidste gang han kom på kant med de uskrevne regler:

“På et tidspunkt blev jeg faktisk også sendt hjem fra et møde med ledelsen i Codans forsikringsselskab, fordi jeg havde korte bukser og sandaler på. Det var bare ikke noget, jeg tænkte over.”

Det var hans daværende chef, der ifølge Kaspar Colling Nielsen havde afgørende betydning for, at han på trods af de åbenlyse modsætningsforhold alligevel i en lang periode var glad for sit arbejde.

“Selvom jeg var meget aparte, beskyttede han mig. Det var i høj grad hans skyld, at jeg længe synes, det var interessant og sjovt at være der. Han lod mig være den jeg var og kunne se en kvalitet i, jeg var der, selvom jeg øjensynlig var anderledes end de fleste i den finansielle sektor,” siger han.

Efter tre år i sin fuldtidsstilling var de gode kollegaer og chefen ikke længere tilstrækkeligt til at holde arbejdsgejsten oppe. Lysten og drømmen om at skrive bøger blussede for alvor op i takt med den aftagende lyst til jobbet hos Codan.

Men at sige sit attraktive job op og satse alt på at skrive bøger er en beslutning, der kræver mod. Noget som Kaspar Colling Nielsen mener, han altid har manglet – som mange andre også gør:

“Jeg tror, der er rigtig mange, som, ligesom jeg selv gjorde det i lang tid, mangler mod til at jagte det de virkelig brænder for. Man lader sig styre af andres forventninger og det sikre valg,” siger han.

En kærlig opsang gav skubbet

Modet til at bryde med de trygge rammer, har han derfor skulle finde via andre.

Specielt en kærlig opsang fra kæresten husker Kaspar Colling Nielsen, som på daværende tidspunkt kun havde skrevet i begrænset omfang, som en mental milepæl, der gav ham afgørende motivation til skriveriet:

“Efter jeg havde kritiseret dansk litteratur, sagde min kæreste, hun synes jeg skulle skrive en bog selv i stedet for altid bare at kritisere andre. Hun mente, grunden til jeg ikke selv skrev noget var, at jeg var bange for, jeg ikke var så god, som jeg selv troede. Det ramte mig. Jeg husker det virkelig som om, det var dét, der skubbede mig videre. Lige præcis det her gad jeg simpelthen ikke være bange for.”

Med et fuldtidsjob i Codan, som stadig skulle passes, måtte forfatteren give afkald på den lange nattesøvn for at få skrevet manuskriptet til debutbogen “Mount København” færdig.


Det hårde slid bar dog endelig frugt, da telefonen en dag ringede. Forlaget Gyldendal var interesserede i bogen. Efter afslag på afslag fra en række forlag, var det Danmarks største, der bed på krogen. Med lidt tilpasninger ville forlaget – måske – udgive “Mount København”. Gyldendals interesse var en unik chance, der skulle gribes. I første omgang betød det, at fuldtidsstillingen blev byttet ud med en deltidsstilling hos Codan.

“Interessen betød helt vildt meget. Det gav enormt meget selvtillid, fordi man som forfatter sidder med sit projekt alene, og er meget usikker på sig selv. Man ved jo, Gyldendal måske modtager 1500 uopfordrede manuskripter om året, hvor kun en eller to af dem debuterer. Så på det her tidspunkt red jeg virkelig på en bølge af optur, og med deltidsstillingen havde jeg pludselig to hele dage til bogen,” siger Kasper Colling Nielsen.

Forfatterarbejdet gik som smurt, og da Kaspar får antaget “Mount København”, der blev udgivet i 2010, hos Gyldendal, giver det ham samtidig anledning til at bestige et mentalt bjerg, som længe havde stået i vejen. Deltidsarbejdet bliver sagt op, og finanskarrieren lagt på hylden.

“Det var egentlig en stor og svær beslutning, fordi jeg havde truffet ret mange valg i mit liv, hvor jeg ikke havde ladet mig styre af, hvad jeg drømte om, men mere hvad jeg synes, var det sikreste og det mest fornuftige at gøre. Inderst inde havde drømmen altid været at blive fuldtidsforfatter. Nu var muligheden der, så jeg blev nødt til at gå efter det, og give alt hvad jeg havde,” fortæller Kaspar Colling Nielsen, der er far til to børn med kæresten Line.

Og netop børnene havde også afgørende betydning for karriereskiftet.

“Jeg kan huske, at jeg ikke havde lyst til at vise min søn et eller andet pragmatisk lorteliv, som jeg ikke var tilfreds med. Børn gør, hvad man gør. De gør ikke, hvad man siger. Og jeg havde virkelig lyst til at vise min søn, man kan gå efter noget, man gerne vil. Det var helt klart med til at skubbe mig ud over grænsen.”

Det skulle dog vise sig vanskeligere at lægge den finansielle branche bag sig end først antaget. Kort efter opsigelsen hos Codan bliver dedikationen til forfatterdrømmen udfordret på ny, da han bliver tilbudt en attraktiv fuldtidsstilling hos Nykredit.

“Selvom jeg lige havde taget beslutningen om endegyldigt at satse på forfatterskabet, stod jeg alligevel nu, og overvejede det her tilbud. Fornuften i mig havde lyst til at takke ja, men jeg stod fast, og valgte ikke at tage det,” siger han.

Lykke afløst af fortvivlelse

Efter bruddet med det ’normale’ arbejdsmarked oplever forfatteren for en stund den kunstneriske frihed og det selv-billede han havde drømt om. Der skulle dog ikke gå lang tid før der indtræffer en økonomisk virkelighed, som viser sig væsentligt mere barsk end forudset.

“Set i bakspejlet var der jo ikke meget fornuft i at sige deltidsarbejdet op og afslå Nykredits tilbud. Jeg havde en helt forkert forestilling af, hvad der skete, når man udgav en bog. Det var helt vildt naivt. Jeg aner ikke, hvad jeg tænkte på. Jeg tror bare kun, jeg kunne se mig selv som forfatter. Jeg fandt dog hurtigt ud af, man jo simpelthen tjener nul kroner,” siger Kaspar Colling Nielsen.

Den næsten ikke eksisterende indtjening på udgivelsen af “Mount København” betød, at han kort tid efter forsøgte at få udbetaling fra sin a-kasse – uden held. Og det var ikke kun den skrabede økonomi, der overraskede den debuterende forfatter.

“Jeg fik lunkne anmeldelser. Bl.a. fire stjerner i Politiken i en vildt nedladende anmeldelse, hvor det hele tiden blev nævnt, jeg havde læst på CBS, og af den grund blev jeg omtalt som en ferm sælger,” fortæller han grinende.

Mødet med forfattertilværelsen

Det barske møde med ’virkeligheden’ som debuterende forfatter på fuldtid, vender hurtigt lykkerusen til pessimisme om fremtiden som forfatter.

“Jeg kan huske, at jeg nåede den erkendelse, det jo egentlig ikke var så mærkeligt, at dét at jeg havde skrevet en bog, var en større begivenhed for mig, end det var for resten af verden. Det var kulminationen på så mange års drømme, stræben og hårdt arbejde, hvilket bare betød, at modtagelsen og indtjeningen blev en kæmpe personlig skuffelse – der skete ingenting,” siger Kaspar Colling Nielsen.

Midt i skuffelsen får han i 2010 alligevel endnu et karriereskub, som er de færreste forundt: Han vinder Danske Banks debutantpris.

“Det gav en vild medvind. Lige pludselig blev jeg omtalt som “Kaspar Colling Nielsen, den anmelderroste og prisvindende forfatter”, selvom jeg jo slet ikke var anmelderrost,” fortæller han med et smil.

Prisen og den efterfølgende omtale har været stærkt medvirkende til, at han i dag står bag fire succesfulde samtidsromaner, hvor der bliver leget med det groteske, tragikomiske og samfundssatiriske i hans helt egen genre, der blander science fiction og det kontrafaktiske.

Nyt karriereskifte

Men overgangen fra finansbranchen til forfatterlivet blev ikke Kaspar Colling Nielsens sidste markante karriereskift.

Siden 11. september 2019 har Kaspar således stået i statens tjeneste som embedsmand, nærmere bestemt som taleskriver for den socialdemokratiske klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen:

“Jeg søgte for det første jobbet, fordi jeg havde lyst til at prøve noget andet, lære noget nyt og have nogle kollegaer igen. Man kan godt gå intellektuelt i stå, når man sidder for sig selv, også selvom man prøver at holde sig orienteret,” siger Kaspar Colling Nielsen.

At han søgte jobbet som taleskriver for netop den danske klimaminister, var ikke en tilfældighed.

“Det er hævet over enhver tvivl, at man bliver nødt til at gøre noget. Og jeg tror, man, også i den finansielle sektor, er begyndt at betragte det som en megatrend, som man skal forstå, hvis man vil tjene penge. De her udfordringer kommer til at præge de næste mange, mange år politisk og samfundsmæssigt. Man bliver nødt til at forholde sig til det, og det er noget jeg meget gerne selv vil blive klogere på,” fortsætter han.

På trods af entusiasmen omkring hans nye job, er Kaspar Colling Nielsen dog ikke i tvivl om, at det vil være et spørgsmål om tid, før han igen skifter karrierespor og vender tilbage til sin store passion – at skrive sine egne bøger.