Fred eller endnu en fælde? USA og investorerne kan blive taget ved næsen for tredje gang

359673_16_9_large_471.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
09. mar 2018 KL.12:29

Investorerne ser til trods for truslen om handelskrig ud til at se nogenlunde lyst på fremtiden efter at Nordkorea og USA i går sensationelt annoncerede, at de to landes lederes skal mødes på et historisk topmøde om godt og vel tre uger.

De asiatiske aktier er i nattens løb steget moderat, ligesom de amerikanske aktier i går aftes dansk tid lukkede i plusser mellem 0,5 og 1 pct. - et klart tegn på at markederne varmer sig ved de nye venskabelige toner mellem de atomare kamphaner, USA og Nordkorea.

Men, men, men. Historien viser, at investorerne bør væbne sig med tålmod. Mange amerikanske præsidenter har gennem generationer forsøgt at tackle og tøjle de nordkoreanske atomare ambitioner, og to gange tidligere i 1994 og i 2005 har en atomar afvæbning af Nordkorea været på tale.

Men begge gange har styret i Pyongyang snøret både Det Hvide Hus og hele verden.

Årtiers tovtrækkeri

Spørgsmålet er derfor nu, om det sensationelle tøbrud mellem USA og Nordkorea og lovning om et historisk topmøde mellem Donald Trump og Kim Il Sung om tre ugers tid er endnu et fatamorgana for verdensfreden, eller om verden er på vej ind i en ny æra, hvor diplomati afløser det gensidige trusselregime, som har sat verdensfreden under pres i årevis, ja i årtier.

I 1994 var det præsident Bill Clinton, der kunne underskrive en nedrustnings-aftale med Nordkorea kendt under navnet Agreed Framework, hvor Nordkorea lovede at fastfryse landets plutonium-opdyrkning, til gengæld for at få leveret amerikanske koldtvands-reaktorer til energiproduktion, samt olieleverancer og en lovning om, at USA ikke ville bruge atomvåben i en eventuel konflikt. Men aftalen faldt til jorden.

Atomtest stoppede alt

I 2005 gik de såkaldte sekspartsforhandlinger i gang med Kina, Nordkorea, Sydkorea, Rusland, Japan og USA anført af præsident George W. Bush omkring forhandlingsbordet, og også dengang lovede Nordkorea at landets atomvåbenprogram skulle skrottes til gengæld for vestlige indrømmelser.

I første omgang blev topmødet udråbt som en diplomatisk sejr for USA, men allerede året efter kortsluttede styret i Nordkorea alt på et millisekund, med endnu en atombombetest, der satte en stopper for optimismen og efterlod verdenssamfundet med endnu en lang næse.

I 2008 blev alle diplomatiske ihærdigheder slået tilbage til start da forhandlingerne kollapsede efter at Nordkorea smed de internationale våbeninspektører på porten.