Efterforsker: Kortslutning kan være årsag til Notre Dame-brand

380213_16_9_large_805.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
19. apr 2019 KL.13:09

null

Branden i den ikoniske parisiske katedral Notre Dame kan være årsaget af en elektrisk kortslutning. Det siger en efterforsker til nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Selv om efterforskerne allerede i onsdags gik i gang med at undersøge brandårsagen, har sikkerhedshensyn gjort det umuligt at komme ind i selve kirken.

Indtil videre mener efterforskerne at branden opstod ved en ulykke og ikke ved en bevidst handling. Afhøringer er fortsat i gang af såvel kirkens personale som de håndværkere, der var i gang med et restaurere en del af kirken. Indtil videre er 40 personer afhørt.

Efterforskeren ønsker ikke over for AP at kommentere unavngivne kilder, der til avisen Le Parisien har sagt, at der især bliver kigget på enten en fejl i en computer eller en funktionsfejl i en af de midlertidige elevatorer, som er blevet brugt under renoveringen.