DR bryder loven­ med stort indsamlingsshow

Generelt
Eksklusivt for kunder
20. jun 2010 KL.18:09

Den får hele armen, når DR lørdag den 17. februar indsamler penge til kampen mod hiv og aids i Vestafrika. Virksomheder står allerede i kø med donationer, stjerner er klar til at optræde, og showet får bedste sendetid. Der er bare et problem ved hele tv-programmet: Det er ulovligt, vurderer professor i medievidenskab.

Virksomheder må ikke købe sig til reklamer igennem donationer, men det sker i DR’s udsendelse.

"Problemet er, at virksomhederne betaler sig til en eksponering, og det er endnu mere problematisk, at større beløb er lig større eksponering," forklarer professor i medievidenskab Frands Mortensen fra Aarhus Universitet. Han henviser til EU-direktivet "Fjernsyn uden grænser", samt bogen "Radio- og tv-lovgivning" skrevet af medarbejdere fra Kulturministeriet.

DR har indrettet et system, så virksomheder alt efter donationens størrelse, kan få en vis mængde omtale. Betaler virksomheder over 250.000 kroner, kører firmanavnet hen over skærmen, værterne læser navnet op, og en repræsentant fra virksomheden kommer på scenen direkte under programmet. Ved mindre donationer får virksomhederne mindre dækning.

Der kan være tale om brud på reglerne rent juridisk, men det opvejes af det etiske, lyder det fra DR.

"Vi mener, at det gode formål går foran reglerne, og der er almindelig consensus hele vejen rundt, at sådan noget kan DR godt gøre typisk én gang om året, og vi ser det på grund af formålet ikke som problematisk," siger redaktør Carl Otto Dethlefsen fra DR.

Læs hele artiklen i dagbladet Børsen