Don Ø: Jeg skulle selv have fyret Dan Hammer

Generelt
Eksklusivt for kunder
30. aug 2010 KL.20:17

Øverste chef i Parken Sport & Entertainment Dan Hammer blev i dag afskediget. Og det var ikke en dag for tidligt, mener manden, der i sin tid forfremmede Hammer til topchef i underholdningskoncernen.

Det siger Flemming Østergaard i dag til nyhedsbureauet Newspaq.

"Dan Hammer har siddet med i koncernledelsen i seks år og blev administrerende direktør i januar 2009, og det er nok en af de fejl, som jeg må indrømme at have begået," siger Flemming Østergaard til Newspaq.

"Det er en rigtig beslutning, der er taget af bestyrelsen, og når jeg efterrationaliserer, burde jeg nok selv have gjort det ved halvårsregnskabet sidste år," lyder det videre.

Parken-formand Hans Munk Nielsen begrundede i dag fyringen af Dan Hammer med ønsket om at styrke den strategiske ledelse.