Det skriver medierne: Tilsyn slog ned på Saxo Banks lån til bycykler

341860_16_9_large_352.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
17. mar 2017 KL. 7:23

Børsen:

Dyre huse får smæk i ny aftale om boligskat

Alt tegner til en politisk aftale om, at boliger til en værdi på mere end 5 mio. kr. bliver ramt af det såkaldte millionærknæk og derfor bliver pålagt en ekstra høj skat. Læs artiklen her.

Bortvist direktør slæber Hummel i retten

Den tidligere topchef i Hummel, Søren Schriver, som Hummel-ejer Christian Stadil i februar bortviste og siden meldte til Bagmandspolitiet, har ikke tænkt sig at indstille skytset. Han afviser de fremlagte beviser for den påståede svindel og kræver millioner i erstatning. Læs her. 

Danske Bank-formand er klar til mindre opkøb

Store opkøb er ikke på tegnebrættet hos danske Bank, men formand Ole Andersen åbner for mindre opkøb for at sætte turbo på den nordiske vækst. Læs her. 


Berlingske Business:

Digitalt sats skal sikre Tivolis fremtid

Tivoli præsenterer årsregnskab med det bedste resultat i parkens 173-årige historie. Nu vil forlystelsesparken rutsje ind i den digitale tidsalder med blandt andet virtual reality-forlystelse.

Finanstilsynet slog ned på Saxo Bank-lån til bycykler

Saxo Bank lånte så mange penge ud til det nu konkursramte bycykelfirma Gobike gennem Saxo Privatbank, at Finanstilsynet i efteråret tændte det røde lys og advarede banken om, at lånet var alt for stort og risikabelt i forhold til bankens størrelse.


Jyllands-Posten Erhverv: 

Tyskere og terror giver boom i dansk turisme

Terror og uro i populære rejsemål gavner turismen i Danmark. Det er især tyskerne, der strømmer til. De står for 60 pct. af de udenlandske overnatninger.

Skare får nyt millionunderskud

Kødkoncernen Skare må notere et underskud på 24 mio. kr. Toplinjen ændrede sig ikke, mens egenkapitalen krympede.

/ritzau/FINANS