Det sker i dag: Regnskab fra Easyjet

394556_16_9_large_330.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
21. jan 2020 KL. 6:35
Kvartalsregnskab fra Easyjet

Det britiske lavprisflyselskab Easyjet kommer tirsdag med regnskab for årets første kvartal.

UBS med årsregnskab

Den schweiziske storbank og investeringsselskab UBS kommer tirsdag med årsregnskab. Regnskabet forventes at lande omkring middag.

Årsregnskab fra Netflix

Den store amerikanske streamingtjeneste Netflix kommer med regnskab for 2019. Markedet for streamingtjenester er gennem det sidste år blevet præget af større konkurrence, hvor underholdningsgiganten Disney nu også har meldt sig på banen med sin egen tjeneste.

IBM med årsregnskab

Den amerikanske teknologi- og konsulentkæmpe IBM kommer tirsdag med regnskab for 2019. Regnskabet ventes ved 22-tiden, dansk tid.

Jobtal fra Storbritannien

Tirsdag kommer der jobrapport fra Storbritannien. Det er en vigtig indikation på, hvordan virksomhederne har reageret på brexit, og hvor mange internationale job der er flyttet væk fra landet.

Senatet indleder rigsretssag

Den praktiske del af rigsretssagen mod Donald Trump begynder tirsdag i Senatet.