Det sker i dag: LA holder pressemøde i forbindelse med sommergruppemøde

386121_16_9_large_720.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
15. aug 2019 KL.21:43
LA holder pressemøde

Liberal Alliance (LA) holder fredag eftermiddag pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde, som bliver afholdt på Egelund Slot ved Fredensborg i Nordsjælland.

Ved folketingsvalget 5. juni blev partiet skåret ned fra 13 til blot fire mandater, og det medførte, at Alex Vanopslagh efterfølgende blev udpeget som ny partileder.

Tivoli kommer med regnskab

Den københavnske forlystelsespark Tivoli kommer fredag ved middagstid med regnskab for de første seks måneder af 2019.

Tivoli forventer i 2019 et overskud før skat og efter ekstraordinære poster på ca. 220 mio. kr.

Statsrevisormøde

Fredag er der statsrevisormøde, som finder sted på Christiansborg.

Statsrevisorerne er de eneste, der kan bede Rigsrevisionen om at undersøge et område, ligesom det også er Statsrevisorerne, der udtaler kritik af ministerier og styrelser på baggrund af Rigsrevisionens beretninger og notater.

Store ligaer skydes i gang

Den spanske Primera Division starter fredag, hvor Athletic Bilbao tager imod FC Barcelona på hjemmebane.

Også i Tyskland starter Bundesligaen fredag, hvor Bayern München spiller mod Hertha Berlin.