Det sker i dag: Dom i strid om Ørsted-navn

381233_16_9_large_419.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
09. maj 2019 KL.22:47
Dom i strid om Ørsted-navn

Det ventes, at Sø- og Handelsretten fredag afsiger dom i sagen, hvor efterkommere af videnskabsmanden H.C. Ørsted er utilfredse med, at den danske energigigant Dong Energy i 2017 skiftede navn til Ørsted.

Regnskab fra Salling Group

Salling Group præsenterer fredag morgen årsregnskab for 2018.

Koncernen, der beskæftiger mere end 50.000 personer, ejer velkendte kæder som Bilka, Føtex, Netto, Salling, Wupti samt BR, og torsdag kunne sidstnævnte fortælle, at legetøjskæden nu har åbnet alle 26 planlagte butikker, efter Salling Group overtog de konkursramte butikker.

Tal for forbrugerpriser

Danmarks Statistik præsenterer fredag tal for, hvordan forbrugerpriserne udviklede sig i april.

Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,2 pct. i marts i forhold til samme måned året før. Det er en lille stigning i forhold til februar, hvor den årlige stigning var 1,1 pct. Stigningen var bl.a. drevet af prisændringer på mælk, ost og æg samt charterrejser.

Boliga med kvartalsregnskab

Boliga Gruppen, der driver en række onlineportaler inden for boligmarkedet, præsenterer fredag regnskab for første kvartal af 2019.