Den eskalerende handelskrig personificeret ved Donald Trump har i 2019 betydet ekstra told på danske pølser og småkageproducenter.
Det har givet Danmarks største virksomhed Mærsk økonomiske udfordringer og har været medvirkende til, at den økonomiske fremgang i Kina er faldet til det laveste niveau i 30 år.
Handelskrigens mange fronter er en del af forklaringen på den lavere globale vækst og et finansmarked, der svinger, hver gang præsidenten tweeter ordet "China".
Midt i de igangværende forhandlinger mellem USA og Kina er der imidlertid intet, der tyder på, at de globale handelskrige stilner af i 2020 - og flere forventer, at det vil koste dansk økonomi op mod 1,5 mia. kr.
Hvorfor og hvordan? Det forklarer Børsens cheføkonom og perspektivredaktør Steen Bocian i videoen her.
I 2020 kommer Børsen til at dække handelskrigen meget mere. Hvis du vil være på forkant med konsekvenserne, kan du skrive dig op til Steen Bocians ugentlige nyhedsbrev her: