Danske Bank skal sælge TV 2

Generelt
Eksklusivt for kunder
20. jun 2010 KL.18:07
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har hyret det Danske Bank-ejede Danske Markets til at stå for salgsprocessen omkring TV 2 efter, at banken for godt et år siden udarbejdede en foranalyse om privatiseringen.

Danske Banks corporate financeafdeling skal imidlertid ikke gennemføre salget alene. Ministeren er desuden tæt på at indgå en aftale med en udenlandsk investeringsbank, hvis navn Mikkelsen endnu ikke vil fortælle. Den endelige aftale vil afhænge af, hvilken salgsproces regeringen i sidste ende vælger at benytte sig af.

Opgavens omfang og værdi vil hverken Danske Bank eller Kulturministeriet fortælle noget om.

Danske Markets har tidligere været med i privatiseringsprocessen ved, at banken sidste vinter udarbejdede en foranalyse om privatiseringen. Analysen - et digert værk på 160 sider - konkluderede, at en privatisering vil styrke TV 2's kommercielle udviklingsmuligheder og indtægtsgrundlag. Arbejdet med foranalysen gav Danske Markets en god viden, som gjorde det nemt for kulturministeren at tildele banken salgsopgaven.

»De lavede den ene af de to konsulentrapporter, og det gav dem visse forudsætninger for at gennemføre salget. Det er blandt andet derfor, vi valgte dem,« siger kulturminister Brian Mikkelsen.

Læs hele artiklen i MedieMarked.