Danmarks hurtigst voksende virksomhed har vækst på 6400 pct: Her er listen over landets 100 største vækstraketter

392630_16_9_large_604.jpg
Generelt
Eksklusivt for kunder
10. dec 2019 KL.18:03

På bare fem år har nordjyden Dennis Conradsen skabt en så stor vækstkomet ud af sine forældres livsværk, at han nu står bag Danmarks hurtigst voksende virksomhed. 

Det er virksomheden Skagen Blade Technology netop blevet kåret til på scenen ved gazellekonferencen i Tivoli Hotel & Congress Center i København. Den familieejede nordjyske vindmølleunderleverandør, hvor Dennis Conradsen er direktør, har siden stiftelsen i 2014 bygget forretningen op om at reparere vindmøller.

Med en vækst på knap 6400 pct. har landsvinderen af Børsen Gazelle 2019 en dobbelt så høj vækst, som nummer to på listen, internetudbyderen Gigabit, der er vokset med lidt over 3.000 pct. de seneste fire regnskabsår.

Nummer tre på Børsens top 100 liste over landets hurtigstvoksende virksomheder er Efuma Aps, der sælger e-cigaretter og tilbehør i 27 lande, som har haft en vækst på lidt over 2000 pct.

Skagen Blade Technology, der har kontor på 2. sal i en bygning midt i Frederikhavns gågade, er en udspringer af Dennis Conradsens forældres selskab, Skagen Sandblæseri & Skibsservice, der bl.a. sælger dele til vindmøller og overfladebehandler vinger.

Dennis Conradsen ejer Skagen Blade Technology sammen med sin far og bror. Sidste år tjente firmaet 6,3 mio. kr. efter skat mod 1,9 mio. kr. året før., mens bruttofortjenesten i 2018 nåede rekordhøje 54,5 mio. kr.

"Det viser jo bare, at vi har ramt noget, som vi er dygtige til. Vi kan bruge vores erfaringer til noget, og vi har en masse dygtige medarbejdere og gode kunder, der stoler gensidigt på hinanden," sagde Dennis Conradsen til Børsen i oktober, da selskabet blev kåret til regional vinder af gazelleprisen i Nordjylland.

Han forventer, at Skagen Blade Technology er dobbelt så stor om fem år.

"Til den tid har vi formentligt både fordoblet omsætningen og resultatet. Det er et forsigtigt gæt. Det skal vi simpelthen," sagde Dennis Conradsen i oktober.

Herunder kan du se hele listen over landets 100 hurtigst voksende virksomheder:


Gazelle top-100


* = virksomheden oplyser sin omsætning, og er derfor vurderet på dette tal i stedet for bruttofortjeneste