BP: Olien slipper op i 2047

Generelt
Eksklusivt for kunder
20. jun 2010 KL.18:09
Prognosen for hvornår verdens oliereserver er udtømte, er dyster læsning for oliebranchen. Olieselskabet BP vurderer i sin årlige analyse af oliemarkedet, at der er godt 40 års forbrug tilbage i undergrunden på verdensplan.

For tyve år siden vurderede BP, at olien ville slippe op i 2026, men større eftersøgning efter olielommer og ny teknologi, hvor der kan bores næsten vandret, har gjort, at oliens levetid som menneskets foretrukne brændstof, er blevet forlænget.

I 2006 steg verdens forbrug af olie med 1,6 pct. svarende til 1,2 mio. tønder ekstra pr. dag - en vækst, der var lavere end i 2005 til trods for, at verdensøkonomien løb stærkere i 2006.

Årsagen er den globale opvarmning, der mindsker behovet for fyringsolie kombineret med de generelt højere oliepriser, skriver E24.no.

Mellemøstens undergrund indeholder kendte reserver på 743 mia. tønder olie - mere end dobbelt så store oliereserver, som resten af verden tilsammen.