Generelt Af
Det blev detailhandelkoncernen Coop Danmark, der løb med dette års e-handelspris, da Coop i modsætning til andre tidligere forsøg er lykkedes med en satsning på dagligvaresalg via internettet.

Hovedprisen, der hedder "Bedste salg på internet", gives til den virksomhed, der kan dokumentere en øget omsætning og salg på nettet eller en ny måde at sælge varer via nettet. Coop har haft høj omsætning i sin e-butik og væksten har også været noget at prale af.

Derudover begrunder dommerpanelet med hoveddommer Lars Krobæk, adm. direktør i HTS, valget med, at Coops e-handelsløsning har en "god udnyttelse af eget butiksnet".

Coop vandt prisen foran stålindustrivirksomheden Sanistål og DTF Travel, der har øget sit netsalg markant de seneste to år.

I kategorien "Forbrugernes e-pris" faldt valget på Just-Eat, der giver forbrugerne mulighed for at bestille mad i 600 restauranter via internettet. For hoveddommer Mette Reissmann, chefkonsulent iForbrugernes Hus, talte væksten fra 100 til 600 virksomheder på et år for sig selv.

Forbrugernes pris gik sidste år til Telmore, men teleselskabet havde i år stillet vinderskamlen over i kategorien "Bedste e-service", som gives til en virksomhed, "der på særligt fremtrædende vis yder service til kunder".

At virksomheden står for over en tredjedel af danske betalinger over internettet taler næsten for sig selv, og da 91 pct. af kunderne udtaler tilfredshed med Telmores produkter, der udelukkende sælges via nettet, så pegede chef for TV2 Interaktiv, Rune Bech, på virksomheden, der blev købt af TDC i begyndelsen af 2004.

Konkurrencen arrangeres af IT-brancheforeningen i samarbejde med dagbladet Børsen, Cisco Systems, PBS International, Microsoft Danmark, KMD, Videnskabsministeriet, HTS, UNI-C, Foreningen for Dansk Internet Handel og Rosen Communication.

Kategori-vinderne fordelte sig som følger:

"Bedste salg på internet"

1) Coop Norden Danmark - www.nettorvet.dk

2) Sanistål - www.sanistaal.dk

3) DTF Travel - www.dtf-travel.com

Nominerede: Topnordic & Bon A Parte

"Forbrugernes e-pris"

1) Just-Eat - www.just-eat.dk

2) Dansk Tipstjeneste - www.tips.dk

3) Robinhus - www.robinhus.dk

Nominerede: E-boghandel & Linseshop

"Bedste e-service"

1) Telmore - www.telmore.dk

2) Just-Eat - www.just-eat.dk

3) IBM Food & Agro - www.landmandsportalen.dk

Nominerede: Den offentlige sundhedsportal & Dansk e-learning Center

"Bedste løsning for fritids- og forenings-Danmark"

1) KFUM Spejderne i Danmark - www.spejdernet.dk

2) Dansk Firmaidrætsforbund - www.dfif.dk

3) SISU Basketball-klub - www.sisu.dk

Nominerede: Hjemmeværnskommandoen & Haslev Trampolin- og turngymnaster



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Ejendomsbosser raser mod politisk indgreb på boligmarkedet: Kan koste tocifret milliardbeløb

    Morgenbriefing: Banker vil med på grøn bølge, milliardmål glipper i Lars Larsens Bolia

    Det skal du vide om aktiemarkedet mandag

    "Herfra ser vi et midt-encifret afkast på danske aktier, og prisfastsættelsen begynder at se lidt anstrengt ud"

    Disse syv aktier slog markedet omkuld under sidste recession

    Aktien er eksploderet, men flyboss kalder et brexit uden aftale katastrofal

    Kina og USA's centralbank pumper liv i risikovillige investorer

    Topchef i Norwegian lægger op til salg: Forudsætningen er en køber, der er god for alle mine medarbejdere og rejsende

    På kamelryg gennem Jordans store sandkasse