Generelt Af
2001 var et godt år for Flemming Skouboe. Et rigtig godt år. Den tidligere ejer af LM Glasfiber kan sidde på sin private ø i Lillebælt eller på sit skotske højlandsgods og bladre i sidste års regnskab med stor tilfredshed.
Resultatet i Flemming Skouboes moderselskab med det anonyme navn Møllehegnet Holding A/S blev nemlig på intet mindre end 1.796.634.200 kr. eller næsten 1,8 mia. kr.
Dermed præsterede Flemming Skouboe et resultat i 2001, som langt de fleste KFX-selskaber må nøjes med at drømme om. Det er faktisk kun A.P. Møller, Novo og Vestas, der havde en bedre bundlinje sidste år, mens Møllehegnet Holding gav selskaber som Carlsberg, Lundbeck og ISS baghjul.
Flemming Skouboes milliardindtægt stammer fra salget af verdens største producent af vindmøllevinger, LM Glasfiber med hovedsæde i Lunderskov ved Kolding.
Skouboe solgte LM Glasfiber, som hans far grundlagde, til den engelske investeringsfond Doughty Hanson i marts 2001. Prisen har hidtil været holdt hemmelig, men ved at lægge tallene fra de forskellige regnskaber sammen viser det sig, at Flemming Skouboe fik 2,1 mia. kr. for sit og faderens livsværk.
Bag Flemming Skouboes holdingselskab gemmer der sig nemlig fire anpartsselskaber med navnene Mølledammen 1 til 4. Hvert af disse fire selskaber havde i 2001 nøjagtig den samme indtægt på 489.125.230 kr. fra salg af virksomhedsandele. Altså en samlet 1,956 mia. kr. De resterende godt 150 mio. gik direkte til Flemming Skouboe selv.

Læs hele artiklen i dagbladet Børsen.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kapitalfond skyder millioner i hurtigtvoksende norsk frisørgigant: Direktør vil gøre frisørkæde til den største i Danmark

Dansk digital HR-platform rejser tocifret millionbeløb

Trumps Kina-tweets rykker markedet: "Man kan godt have ham mistænkt for at byde ind med positive ting, når markedet går lidt nedad"

BMW 3-serien overgår sig selv: Masser af power og 17 km/l i snit

It-ekspert om sexafpresning: Slet mail uden beviser

Britisk finansminister vil gå af i protest mod Boris Johnson

Sol, sand og en 1,5 billion dollar offshore økonomi: De Britiske Jomfruøer kæmper mod gennemsigtighed

Ugen der kommer: Mays afløser overtager Downing Street 10

S-regeringen vil give alle flygtninge gratis uddannelse