Generelt Af
Strejkekaos fortsætter i Frankrig, og der ventes store demonstrationer lørdag. Fagforeningerne advarer om, at aktionerne vil fortsætte ind i næste uge.

Hundredtusinder har deltaget i demonstrationer forskellige steder i landet i de seneste dage, og mange tog og fly har været indstillet, ligesom skoler og offentlige kontorer har været lukket. I Paris er store dele af Metroen lukket, og torsdag blev Eiffeltårnet lukket til mange turisters store skuffelse.

Demonstrationerne og arbejdsnedlæggelserne er rettet mod en længe planlagt pensionsreform fra præsident Emmanuel Macrons regering.

En gennemgribende reform på området var et af de centrale valgløfter fra Macron op til præsidentvalget i 2017. Planerne for reformen, som blev fremlagt i oktober, indebærer, at der indføres et nyt pensionssystem i 2025.

Den franske regering har gennem mange måneder været udfordret af protestbevægelsen De Gule Veste, som er imod Macrons reformer.

En del af bevægelsens protester er blevet kuppet af en hård kerne af aktivister, som har en meget radikal dagsorden, og som har stået bag store ødelæggelser i blandt andet Paris.

Det nuværende system har ikke mindre end 42 forskellige pensionsaldre for forskellige fag og job.

De fleste lønmodtagere i Frankrig kan i dag trække sig tilbage, når de er 62 år. Denne grænse har Macron lovet ikke at ændre, men der er alligevel bestræbelser i gang på at hæve den til 64, hvilket sker under ledelse af reformpolitikeren Jean-Paul Delevoye.

De strejkende fagforbund hævder, at reformerne kan stille flere faggrupper dårligt, og de har lovet at kæmpe for, at reformplanerne opgives.

- Macron er arbejdsgivernes præsident. Denne reform er en forklædt gave til dem, siger Benjamin Amar. Han er talsperson for Frankrigs næststørste fagforening, Den Almene Arbejderkonføderation, CGT, til avisen The Local.

Mange franskmænd har oplevet faldende realløn, og de er ikke indstillet på at acceptere nye stramninger for at styrke landets økonomi.

/ritzau/AFP

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Nye trends ændrer måden vi rejser på

Annoncørbetalt
indhold af Qatar Airways

Forsiden lige nu


"Hvis der kommer afrikansk svinepest i Danmark, vil det få voldsomme konsekvenser for min forretning, indtil vi kommer tilbage til normalen"

"Verdens bedste fodboldrejse" er aflyst af Danske Spil

Glem Tesla, Ford og Volkswagen - her er elbilrevolutionens vinder

Kritisk rapport om hvidvaskkontrol på vej

Aktionærerne vedtager opsigtsvækkende forslag: Vil gøre indhug i bugnende pengebjerg hos nordjysk aktieraket

Shipping-bosser: Flere kvinder giver en bedre bundlinje

Wozniacki om planerne efter tilbagetrækning: Klar til samarbejde med virksomheder

Europæisk Huawei-boss efter massiv politisk modvind: "Der er stadig god forretning at gøre i Danmark"

Trump ruller Obamas vandmiljøplan for USA tilbage