Børsen-top lancerer ambitiøs nytårstradition
BØRSEN LIVE: Den 16. januar 2020 får danske beslutningstagere et helt nyt, årligt forum, som skal ruste dem til at agere endnu mere relevant og målrettet. Det nye forum hedder Børsen Impact og har kendte redaktører, eksperter og ledelsesprofiler i spidsen med det formål at styrke dansk erhvervsliv.

Børsen har sat sig som ambition at samle danske beslutningstagere på øverste niveau til en årlig opdatering på det danske og globale erhvervspolitiske, økonomiske og finansielle klima. Det sker den 16. januar 2020 i form af Børsen Impact - et nyt, toptunet konferenceformat, der fremadrettet bliver en tradition. Ambitionen for Børsen Impact er at bidrage til et endnu skarpere dansk erhvervsliv, der har fundamentet og værktøjerne til at navigere målrettet og effektivt.

I spidsen for initiativet står Børsens direktør og ansvarshavende chefredaktør, Bjarne Corydon, sammen med cheføkonom Steen Bocian, finansredaktør David Bentow samt chefredaktør og ledelsesekspert Niels Lunde.

"Vi tænkte egentlig: Hvis ikke Børsen skulle gøre det her, hvem skulle så gøre det? Det er jo vores ambition at være det vigtigste nyhedsmedie for dem, der har ansvar for noget i Danmark, og hjælpe dem med at holde overblikket. Vi skal bringe vores viden ud til dem på alle de platforme, hvor den er relevant – og det er den også i et live-format, hvor du har mulighed for at spørge ind og interagere med den viden," forklarer Bjarne Corydon.


Børsen Impact: Et totaloverblik fra alle dem, der sætter rammerne

Bjarne Corydon medgiver, at dét at ville dække både økonomi, erhvervspolitik og finans på én dag er en ambitiøs målsætning. Netop derfor er der arbejdet med formatet på dagen og ikke mindst med at rekruttere de talere, som på allerbedste vis kan bidrage til at give deltagerne et røntgenbillede af, hvad der er det vigtigste at navigere efter i det år, der kommer, og i de nærmeste efter.

På talerlisten er indtil videre finansminister Nicolaj Wammen, EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager, nationalbankdirektør Signe Krogstrup, generalsekretær i OECD Ulrik Vestergaard, international ledelsesekspert Rasmus Hougaard, cheføkonom Steen Bocian, Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest og ekspert i internationale finansmarkeder - m.fl.

"Vi har haft som ambition at samle de aktører, der sidder på helt særlige poster, hvor man netop har ansvaret for at se frem og sætte rammerne for dansk og europæisk økonomi og erhvervsliv. Vores opgave bliver at få dem til at giver os et overblik, der kan pege os i retning af, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt, så vi alle sammen kan gå ud og agere relevant og målrettet, forklarer Bjarne Corydon.


Live-viden tilføjer nuancer, når du skal agere

Det er første gang, at Børsen på den måde omsætter sine 120 års erfaring med erhvervsjournalistik og et live-format med sine journalistiske fyrtårn i spidsen. Men det er den rigtige vej at gå, og derfor satser Børsen fremadrettet mere på live-events generelt, forklarer Bjarne Corydon.

"Vi vil gerne levere værdi til vores målgruppe. Og det gør vi hver dag fra minut til minut i den skrevne journalistik. Men når vi samles om noget i levende live, så er det en mulighed for at gå endnu mere grundigt til emnerne og gå dybere ned i de forskellige vinkler på det," siger han og supplerer:

"Tid er en dyrebar ressource i dag, i særdeleshed i vores målgruppe, og Børsen Impact er en anledning til at samle det hele meget fokuseret på en dag i starten af året, hvor de fleste under alle omstændigheder forsøger at tage bestik af det, der venter, så de kan svare på spørgsmålet: Kan jeg levere på budgettet, og er strategien er i god form? Det vil Børsen gerne stå i spidsen for – hvert år - og med et brag!"

Børsen Impact er målrettet beslutningstagere, og der er et begrænset antal billetter.

Se programmet og få din billet her


 

Ny sæson af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt over det meste af verden og har fået international succes med virksomheden Bjarke Ingels Group - i daglig tale kaldet BIG.

Men hvordan ser Bjarke Ingels på strategi i sit særlige krydsfelt mellem en kunstnerisk og en kommerciel verden? Hvorfor eksisterer BIG? Hvilke kompetencer indeholder virksomheden? Hvordan tiltrækker han de bedste medarbejdere?



Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fransk it-gigant bliver hovedsponsor af e-sportsvirksomhed: Det øger interesse, rekruttering og eksponering

"Hov, han har jo for korte bukser på"

Weinsteins skæbne i voldtægtssag afgøres af fem kvinder og syv mænd

Kina-ekspert: ByteDance og Luckin Coffee kan blive de nye globale børsgiganter - danske virksomheder vil blive tromlet

Novo Nordisk-optur fortsætter efter godkendelse: Analytiker tror stadig på aktien

Boeing opdager ny fejl i ulykkesfly

Lyst til Kina? Her er mulighederne danske investorer