Lars Tvede: Landbruget står på tærsklen til en revolution
Foto: PR-foto
Generelt Af
Forleden læste jeg dette vilde citat:

"I 2030 vil efterspørgslen efter kvægbaserede produkter være faldet med 70 pct. Inden vi når dette punkt, vil den amerikanske kvægindustri de facto være konkurs. I 2035 er efterspørgslen efter kvægbaserede produkter aftaget med 80 pct. til 90 pct. Andre husdyrmarkeder såsom kyllinger, svin og fisk vil følge en lignende bane ... I vores centrale scenarie for 2030 vil markedet for hakkekød volumenmæssigt være skrumpet med 70 pct., bøfmarkedet med 30 pct. og mejerimarkedet med næsten 90 pct.."

Ordene stammer fra en rapport fra den amerikanske tænketank RethinkX, som handler om en kommende revolution i den globale fødevareproduktion. Simpelt sagt, siger rapporten, skiftede menneskeheden for ca. 10.000 år siden fra at være samlere og jægere til at "domesticere" makroorganismer såsom pattedyr og planter i landbrug. Senere gjorde vi det i øvrigt også med fisk.

På tærsklen til gigantisk omstilling

Nu er vi imidlertid på tærsklen til en gigantisk omvæltning, siger forfatterne, hvorved fødevarer i stedet i stigende grad vil blive produceret af domesticerede mikroorganismer og enkeltceller, som skaber vores fødevarer ved at vokse i rustfri ståltanke, hvorefter vi enten spiser dem hele eller spiser noget af det, de udskiller. Disse mikroorganismer og celler vil være uhyre lette at programmere til at skabe et hav af fødevarevarianter, der ikke eksisterer i dag.

Denne konklusion forekommer mig oplagt (selvom timingen i høj grad kan diskuteres). I min bog Supertrends beskriver jeg således netop, hvordan stadigt flere sektorer omstilles fra det analoge til det digitale og fra indsamling til kultivering til syntetisering.

For perspektiv kan man tænke på menneskehedens historiske samvær med kvæg: Først var de jagtobjekter, men derefter blev de domesticerede og bl.a. brugt som trækdyr.

Samtidig spiste landbosamfundene deres kød, og her fungerede kvæget samtidig som virtuelle køleskabe derved, at de holdt kødet frisk ved at være i live gennem vinteren. De var ligeledes kilder til mælk, læder, og senere tillige til løbeenzymer for osteproduktion og til insulin for folk med sukkersyge. I nordens kolde vintre skabte de endog lidt varme, hvorfor man ofte med vilje boede ret tæt op ad dem.

Farvel til de ellers så herlige køer


Ah, de herlige kvæg! Men så opfandt vi brændstofmotorer, hvorfor de blev irrelevante som trækdyr. Ligeledes udviklede vi køleskabe og frysere, så deres evne til at holde kød spiseligt gennem lange vintre blev ligegyldigt.

Derudover fik vi varmeapparater, så vi ikke længere sov med køerne for varmens skyld. Og så kunstlæder – dette faktisk i en grad, så to tredjedele af den global læderproduktion i dag er syntetisk. Yderligere lærte vi at lave osteløbe og insulin via præcisionsforgæring i ståltanke.

Men vi har stadig millioner af køer på grund af deres kød, mælk og til dels læder. OK, men hvad hvis vi om få år kan lave kunstigt kød og mælk, som er væsentligt billigere end det fra køer? Og kunstigt læder, som faktisk er lige så godt eller bedre end køernes? Det er det, forskere og iværksættere m.fl. nu ser komme.

Revolutionen kommer i to bølger

Hvornår? Mange forskere forventer, at revolutionen vil komme i to bølger lige i hælene på hinanden. Den første er i præcisionsforgæring. Vi har som nævnt længe benyttet den metode til at lave insulin og osteløbe, men også til f.eks. væksthormoner, vitaminer og andre sjældne og dyre proteiner.

Omkostningen pr. præcisionsforgærings-produceret molekyle er imidlertid faldet med over 99,9 pct. de seneste årtier og forventes af mange at falde med yderligere 90 pct. fra det nuværende niveau de kommende 10 år.

Dermed bevæger vi os fra en situation, hvor disse metoder indtil ca. 1995 kun gav økonomisk mening for meget dyre og sjældne proteiner, men hvor de senere også begyndte at blive rentable for kosmetiske produkter, og så for ca. fem år siden også i stigende grad for produktion af kunstmaterialer.

For nylig blev det f.eks. økonomisk interessant for kollagen og palmeolie via præcisionsforgæring, og omkring 2021-22 (her kommer det!) forventes det at nå prisparitet med landbrugsproducerede fødevarer.

Bliver det så til en herlig bøf? Nej!

Ja, det er altså om 2-3 år. Lige om hjørnet. Her skulle vi så kunne lave hakkekød billigere ved præcisionsforgæring end ved landbrug; hakkekød, vel at mærke, der baseres på proteiner produceret af gærceller.

OK, det fører nok de fleste såsom jeg selv til et oplagt spørgsmål: Er kødproteiner fra præcisionsforgæring det samme som en herlig bøf?

Nej. Bl.a. vil der umiddelbart mangle fiberstruktur og indlagte fedt elementer, Mon ikke den første anvendelse derfor i høj grad vil være som foder til hunde og katte? Det vil jeg tro, og senere vil hakkekød i f.eks. spaghetti bolognese samt burgere formodentlig støde til.



Det tager som tid – og måske også meget mere tid end førnævnte rapport antager – at omstille en så gigantisk industri som fødevarebranchen, men det er interessant, at præcisionsforgæret køderstatning efter nogle prognoser kun vil koste en syvendedel af landmandens kød allerede i 2030. I øvrigt vil man med tilsvarende metoder kunne lave kunstigt mælk og læder.

I hælene på denne revolution ventes økonomisk gennembrud for cultured meat og cultured milk – dvs. "ægte" kød- eller mælkeceller, der blot opformeres som en suppe i ståltanke i stedet for på- eller fra dyr.

Bliver billigere end traditionelt kød

Og hvornår slår det så igennem? Det forventes af nogle eksperter at blive billigere end landbrugsproduceret kød omkring 2025-26, dvs. om 6-7 år, og for mælkeprodukter er tidslinjen nok ikke meget anderledes.

Her håber man så også at løse de gourmet-mæssige udfordringer ved at blande muskelfibrene ind i en kollagen-matrix samt at 3D printe blandinger af muskelfibre og fedtlommer.

Nåh, ja, og så skal jeg i øvrigt ikke glemme, at der er virksomheder, der laver køderstatning med planter og andre, der kan høste kuldioxid fra luften og omdanne det til proteiner – det sidstnævnte er nok noget længere fra at blive konkurrencedygtigt prismæssigt men kan bruges til rumrejser mm.

Der kommer en enorm krise i landbruget

Hvad vil konsekvenserne af dette blive? Hvis jeg skal starte med noget negativt, kan det give en enorm krise i hele den traditionelle kød- og mejeribranche: Landmænd, slagterier, landbrugsmaskine-industrien, landbobanker, kvægtransportfirmaer, dyrlæger, osv., kan få store vanskeligheder. Mejerier vil nok blive mindre berørt, da de kan forarbejde kunstmælk på linje med komælk. Samtidig vil priserne på landbrugsjord ofte falde voldsomt, medmindre staterne opkøber dem over markedspriser.

Omvendt vil det også give nogle enorme økologiske, økonomiske og sociale fordele. For det første vil det frigøre særdeles store landbrugsarealer fra primært græsning – f.eks. viser beregninger, at USA vil få frigjort arealer svarende til seks gange Tysklands areal!

Kæmpe arealer til naturparker

Disse kan så omdannes til naturparker, rekreative områder og lignende. Specielt godt nyt er i øvrigt, at man ved disse metoder kan fjerne en del af fødevareproduktionen fra de mest fertile landområder og i stedet producere dem tæt på forbrugerne.

For det andet vil der i fødevareindustrien være langt mindre brug af bl.a. vand, pesticider og antibiotika, og der vil komme langt mindre udslip af drivhusgasser, nitrat, osv.

Derudover vil vi ved at producere fødevarerne fra det molekylære plan og op kunne skabe fødevarer og materialer, der er langt bedre og/eller sundere og med tiden også mere varierede end i dag.

I princippet vil man faktisk kunne skabe læder fra de uddøde mammutter eller bøffer fra fredede dyrearter.

Man kan imidlertid også let skabe produkter der ikke giver allergi, eller modermælkserstatning, som faktisk er lavet af rigtige modersmælksceller. Eller softice og flødeboller, der faktisk er sunde. Faktisk vil der blive eksperimenteret endeløst med såkaldte "form factor" varianter, såsom fødevarers evner til at skumme, hæve, knase, smelte, skifte farve, dufte, smage eller hvad man nu lyster.

Der vil også blive lavet masser af "fortification" med f.eks. proteiner, fibre og vitaminer. I 2017 var det mest succesrige nye fødevareprodukt i USA Halo Top, som netop er sundere is med masser af protein og fiber samt ret lidt fedt.

Kun fantasien sætter grænser


Egentlig er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser, og i den førnævnte rapport beskrives fremtiden for disse sektorer således:

"Det nuværende industrialiserede dyre-landbrugssystem erstattes med en Food-as-Software-model, hvor fødevarer konstrueres af forskere på molekylært niveau og uploades til databaser, som fødevaredesignere kan få adgang til overalt i verden. Dette vil resultere i et langt mere distribueret, lokaliseret, stabilt og modstandsdygtigt fødevareproduktionssystem."

Økonomisk set er der enorme penge at tabe ved ikke at komme på forkant med denne spirende omstilling af vores fødevareproduktion, men også store muligheder ved at være ombord. Et eksempel på det sidste: Børskursen på Monster Beverage, som laver sundere energidrinks, er steget ca. 50.000 pct. siden firmaets børsnotering i 2003 og som dermed har været markedets bedste aktie.

Mere fokus på forskning

Endelig kan jeg ikke undlade at tilføje en politisk betragtning. Jeg forstår ikke den danske regerings mål om at nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgasser på rekordtid.

Det er efter min mening ganske ligegyldigt, hvad lillebitte Danmark udleder. Hvorfor ikke i stedet opprioritere forskning, udvikling og investering i områder, som kan hjælpe hele den gigantiske verden fremad.

Sådanne teknologier er der mange af, men netop fremtidens fødevareteknologi vil være en af de allervigtigste – for hele verden. Er masser af nye sunde fødevarer til verdens befolkning samt gigantisk vækst i omfanget af kulstofædende skove ikke et nyttigere mål?

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Helle Ib: Sjældent en statsminister sidder så sikkert i sadlen

Rangvid: Tysk showstopper for bankunion

Udflytning forringer vismænds klimaarbejde

Le Mans-film lykkes med at gengive rivaliseringen mellem Ford og Ferrari

Powell: USA's økonomi er en stjerne - opsvinget vil fortsætte

Her er den bedste og værste bankapp ifølge brugerne

Fransk kommissærkandidat klarede skærene - Ungarns kandidat skal svare på flere spørgsmål

Royal Unibrew-boss: "Folk drikker mindre øl, men til gengæld drikker de øl af højere kvalitet"