Dødstallet efter Dorian stiger til 43 på Bahamas
Folk fra March Harbour på øen Abaco i den nordlige del af Bahames evakueres i øjeblikket efter det der betegnes som den værste orkan i østatens historie
Foto: Scanpix-Reuters/Marco Bello
Generelt Af
Dødstallet efter orkanen Dorians hærgen i Bahamas er steget til 43. Det skriver flere amerikanske medier herunder CNN på baggrund af en udtalelse fra Bahamas' sundhedsminister, Duane Sands.

Hidtil har antallet af omkomne været 30.

Samtidig bekræfter østatens myndigheder, at man forventer, at dødstallet vil stige "betragteligt", skriver nyhedsbureauet AFP.

"43 er det officielle tal, men mange savnes fortsat, og tallet forventes at stige betragteligt, tilføjer Erika Wells Cox, der er talsperson for Bahamas' premierminister, Hubert Minnis, til NBC News.

Da Dorian ramte østatens nordlige øer Grand Bahama og Abaco søndag, var det en kategori 5-orkan, og stormen har efterladt et spor af ødelæggelser.

Ifølge FN har mere end 70.000 mennesker - svarende til hele befolkningen på de to øer - brug for nødhjælp.

Dorian har ødelagt vital infrastruktur

Stormen har blandt andet ødelagt vital infrastruktur og jævnet bygninger med jorden.

Ifølge AFP er der stadig hundreder af savnede.

Oplysningerne om det opjusterede dødstal kommer, efter at redningshold har forsøgt at nå ud til mindre samfund på Bahamas, som er blevet isoleret af ødelæggelserne og oversvømmelserne.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Ødelæggelserne blev forårsaget af orkanens hårde vinde. De nåede hastigheder på knap 300 kilometer i timen og jævnede flere hjem med jorden.

En lang række af række af organisationer, lande og virksomheder har nu organiseret sig for at komme øerne til hjælpe.

I det sydøstlige USA tilskrives mindst fire dødsfald orkanen.

Alle de døde i USA skulle være mænd, som enten er døde som følge af fald eller elektrisk stød i forbindelse med forberedelserne til orkanen, skriver AP.

/ritzau/

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Seniorboliger er et overset guldæg for investorer

Annoncørbetalt
indhold af Koncenton

Forsiden lige nu


Industritop: Velfærd må vige for klima

Trump: En aftale med Kina er tæt på, men vi bestemmer

Burger King har lanceret en grøntsagsburger, sådan smager den

Færre passagerer gennem lufthavn med vokseværk: "Det er ikke tilfredsstillende"

Storbank vender rundt - ser renteløft frem til nytår

Medierne på grillen: Er det på tide at pressen skrotter bnp-tal?

Veloxis løfter både top- og bundlinje i tredje kvartal - aktien sendt ned

Markedet lukker: C25 i højeste niveau nogensinde og plus til DFDS