Sen forårsfrost koster frugtavlerne kassen
Foto: (Arkiv) Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Der bliver langt mellem de saftige danske æbler og pærer på butikshylderne i år.

Ekstremt mange nætter med nattefrost langt hen på foråret har betydet et markant fald i frugtproduktionen. For nogle avlere medfører det endda et katastrofalt ringe høstresultat.

"Frugthøsten i år bliver ikke opløftende. Det ser skidt ud, og det har ramt de fleste frugtavlere over hele landet.

I gennemsnit ligger vi nok generelt på en tilbagegang på 35 procent i forhold til et normalår," siger Jan Jager.

Han er formand for Æble/Pære Klubben, der organiserer de 80 danske frugtavlere, der står for 95 procent af den danske produktion.

Tilbagegang på 85 pct.

Han driver frugtplantager i blandt andet Nørre Broby mellem Odense og Faaborg og er en af de hårdt ramte.

"For mit eget vedkommende forventer jeg en tilbagegang på op mod 85 procent i høsten.

"Vi skal nærmest rende og lede efter frugterne, og noget af det kan det ikke engang betale sig at lede efter," siger han. 

Værst ramt er avlere, der - som han gør - ligger inde i landet, mens frugtplantager tættere på kysterne er sluppet lidt billigere på grund af højere temperaturer.

"Skaderne skete i maj. De første 14 dage i maj havde vi otte nætter med nattefrost, og det kan blomsterne slet ikke holde til," siger Jan Jager.

Samtidig betød den varme og meget tørre sommer sidste år, at træerne ikke kunne producere nye knopper, der var robuste nok til at tåle frost.

Han kan dermed se frem til først at få løn for sin indsats efter sin næste høst i 2020.

Jordbæravlere jubler

Til gengæld har jordbæravlerne en god sæson med et udbytte over normalen.

Det fortæller Dan Haunstrup Christensen, bærkonsulent ved rådgivningsfirmaet HortiAdvice.

"Nogle har endda ladet marker stå, fordi de ikke kan følge med i plukningen, eller fordi priserne var i bund. Nogle har også solgt nærmest til plukkeprisen, og det er jo skidt for markedet.

Så det største problem i år er, om det økonomiske udbytte så står mål med den høje produktion af bær," siger han.

Han venter, at der fortsat vil være frilandsjordbær at få resten af juli og måske ind i starten af august.

/ritzau/








Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? I Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk forsøger vi at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen HER.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bestyrelsesformand åbner for salg af kriseramte B&O: Lamperne begynder at blinke

Irma-topchefens karriereråd: Hav altid råd til at sige op, hvis din chef er elendig

Trump langer atter ud efter Federal Reserve

GN Hearing-topchef tror på langsigtet vækst i VA-kanal trods tilbagegang: "Vi står relativt stærkt"

Fed's høge flyver torsdag - vil ikke sænke renten

Ambu-chef bygger op, mens aktien rasler ned i værdi

Aktiestatus i USA: Sænket af skuffende erhvervstillid - Boeing i optur

Simcorp afslutter aktietilbagekøbsprogran

Markedet lukker: Ambu banket baglæns - Pandora fortsatte op