Sardinien kæmper mod naturbrande efter evakueringer
Foto: Arkivfoto - Pedro Nunes/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Brandfolk på den italienske ø Sardinien kæmpede fortsat mod en stor naturbrand søndag eftermiddag dansk tid.

Dagen før førte branden til evakueringer, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

Strandgæster, folk i 20 private hjem, et hotel og to campingpladser med centrale placeringer på øens østlige kystlinje blev evakueret eller bedt om at tage væk, da en stor naturbrand brød ud på øen lørdag.

Den italienske tv-station Rai skrev søndag på det sociale medie Twitter, at 800 hektar land havde taget skade, mens den regionale avis La Nouva Sardegna i en overskrift beskrev situationen som "Helvede på Sardinien".

Ifølge avisen var der i alt 41 brande, og det udgør den værste dag hvad angår brande på øen siden starten af sommeren.

Den regionale miljøminister, Gianni Lampis, bebrejder brandstiftere, som han mener, står bag. Ministeren sætter dog ingen navne på brandstifterne.

"I er kriminelle, kujonagtige skiderikker. I skal få det, I fortjener," skriver Lampis på Facebook.

"I skal betale for den ødelæggelse og fare," I skaber, tilføjer ministeren.

/ritzau/dpa

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fintech gik ned med 45 medarbejdere - nu forsøger personerne bag igen: "Den største fejl vi begik var at vi voksede for hurtigt"

Aktieluk i USA: Fed-kommentar og optrappet Iran-krise sendte markedet ned

Oliepriserne går op efter Irans beslaglæggelse af britisk tanker

Bjarke Ingels og Henrik Werdelin smider penge i dansk tech-selskab: Vil digitalisere ejendomsbranchen

Regeringen står fast: Vil ikke betale mere til EU's budget

Aktiestatus i USA: Microsoft belønnes i lysegrønt marked efter pæne tal

SF og R tror på forbud mod salg af fossilbiler trods EU-nej

Audis storsælger vil ikke bare ligne alle andre Audier

Markedet lukker: Pandora med bundplacering efter sænket kursmål