Store dele af Sydamerika er ramt af strømafbrydelser
Foto: (Arkiv) Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Store dele af Sydamerika er søndag ramt af strømafbrydelser.

Hele Argentina og Uruguay er uden elektricitet. Også dele af Brasilien og Chile er ramt.

Det argentinske elselskab Edesur skriver på Twitter, at store forstyrrelser i elforsyningen til hele Argentina og Uruguay har ramt alle eller de fleste af de to landes 48 millioner indbyggere.

Edesur skriver, at strømafbrydelserne skyldes en fejl i det argentinske netværk i "et forbindelsessystem".

To argentinske elselskaber bekræfter strømafbrydelserne i hele Argentina, men de angiver ikke årsagen.

Over en time efter den totale strømafbrydelse blev der rapporteret om, at strømmen var begyndt at vende tilbage nogle steder- blandt andet i argentinske kystbyer.

Den argentinske avis La Nación beretter om strømafbrydelser i hovedstaden Buenos Aires og i forskellige af Argentinas provinser.

Ud over Brasilien og Chile skal også Paraguay være berørt af strømafbrydelserne.

/ritzau/dpa 

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Iværksættere genbruger koncept og omsætter for 70 mio. kr.: "Det er ikke bare et lucky shot det her - vi har jo gjort det før"

Negativ rente tvinger Nordea og Danske Bank til at sadle om: "Det er en udfordring, som gode banker er i stand til tackle"

Midt i nyt ebola-udbrud: Bavarians vaccine bliver muligvis ikke taget i brug

Aktieanalysechef: "Det her er endnu et tegn på det førerskab som Ørsted har"

Ørsted sejrer i stor udbudsrunde - foretrukket til havvindmøllepark i New York

Det sker i dag: Ørsted-konkurrent med regnskab

Dansk Erhverv: Færre nye selskaber skyldes IVS-død

Aktier: Renteindikationer fra Fed sender markederne markant op i Asien

Trump: USA har ødelagt iransk drone i Hormuzstrædet