Rekordmange besøgte Folkemødet - nu med mere fokus
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Folkemødet anno 2019 har på sin vis været et testår for organisationen bag. Det er nemlig første gang, at der har været et egentligt tema for den politiske festival på Bornholm.

Men det er muligvis ikke sidste gang. Det fortæller Mads Akselbo Holm, der er direktør for Foreningen Folkemødet.

"Personligt synes jeg, at det er en succes, at vi har sat et tema ned over Folkemødet," siger han.

Temaet har været FN's 17 verdensmål. Og det er blevet modtaget rigtig godt, mener direktøren.

"De stadepladsholdere, som er med på Folkemødet, har taget verdensmålstemaet til sig.

De har arbejdet med en ambition om at omsætte det, vi definerer som nogle til tider flyvske verdensmål for den almindelige borger, ned til nogle konkrete hverdagsmål," siger han.

Han fortæller, at der er mulighed for, at næste års folkemøde også bliver tematiseret. Men først og fremmest skal holdet bag have noget søvn og evaluere.

"Der er en masse god erfaring at bygge på, så vi kan træffe nogle gode beslutninger for de kommende år," siger Mads Akselbo Holm.

I alt besøgte 114.000 mennesker Folkemødet. Og særligt fredag var god, da 45.000 mennesker lagde vejen forbi.

Det er en rekord, fremgår det af Folkemødets hjemmeside.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Medie: Lego-familiens pengetank kan være på vej med ny handel i milliardstørrelsen

Medie: Vestager åbner sag mod Amazon

Analytikere: Det skal være Danske Bank der tager det første skridt og kræver betaling fra private for at have penge stående i banken

Facebooks kryptovaluta i strid modvind: "Facebook har vist gennem skandale efter skandale, at selskabet ikke fortjener vores tillid"

Fire år efter udbytteskandale: Svindelsikker udbyttelov er stadig ikke fremsat

Tidligere topforhandler for USA: Kina sender hårde signaler i handelsforhandlinger – men de vil gerne have en aftale

Op mod 26 pct. af verdens bnp står på spil i takt med, at Kina bliver mindre afhængig af resten af verden

Trods streng kontrol efter udbytteskandale: Spekulation med udbytteskat gennem aktielån ser ud til at fortsætte i Danmark

Aktier: Trykket stemning i Asien efter nye trusler fra Trump