Hundredtusinder demonstrerer igen i Hongkong
Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Hundredtusinder af mennesker var igen søndag på gaden i Hongkong for at vise deres utilfredshed med en planlagt udskældt udleveringslov.

Demonstrationen finder sted, selv om den øverste leder af den tidligere britiske kronkoloni har suspenderet arbejdet med lovforslaget.

Den enorme menneskemængde i den centrale del af storbyen råbte slogans mod de lokale politiske ledere, da de gik gennem gaderne.

"Opgiv den onde lov," lød det taktfast fra demonstranterne.

De krævede også, at regeringschef Carrie Lam går af.

Carrie Lam overraskede ellers mange politiske iagttagere lørdag, da hun meddelte, at den omstridte lov suspenderes på ubestemt tid. Hun sagde, at de politiske ledere nu vil lytte til kritik. Hun sagde dog ikke, at loven vil blive opgivet.

Kræver regeringschefs afgang

Hendes uventede indrømmelse blev hurtigt forkastet af demonstranternes ledere og talsmænd. De siger, at Carrie Lam må gå af og opgive lovforslaget fuldstændigt. De ønsker også, at hun undskylder for, at politiet har anvendt tåregas og gummikugler mod demonstranter.

"Personligt mener jeg ikke, at hun kan blive på posten som Hongkongs leder. Hun har ingen opbakning i befolkningen," siger en 38-årig demonstrant, Dave Wong, til AFP.

"Hun har foregivet, at hun ikke vidste, hvad vi havde af bekymringer og ikke så demonstranter blive såret. Hun har oven i købet kaldt dem bøller, og det gør os rasende, tilføjer en anden demonstrant," Calvin Wong.

80 såret i ugens løb

Omkring 80 mennesker blev såret under gadekampe i ugens løb - deriblandt 22 politifolk.

Udleveringsloven vil gøre det lovligt at sende mistænkte i straffesager til retsforfølgelse i Kina.

Hongkong er en del af Kina. Men området har udstrakt selvstyre, hvilket blandt andet betyder, at de har deres eget retssystem.

Kritikerne frygter, at udleveringsaftalen kan bruges til at straffe politiske dissidenter i Kina og dermed blive et markant skridt i retning af øget kinesisk kontrol over Hongkong.

/ritzau/AFP

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Finanshuse får millardgevinst på tidligere statsbank

Minister: Penge på vej til beskåret grøn energiforskning

Aktieluk i Europa: Ericsson fik klø efter 5G-udmeldinger på røde markeder

Pundet fortsætter fald efter kandidaters afvisninger af brexit-aftalen: "Der er ikke nogen tvivl om, at investorerne er rigtigt bekymrede"

Dagen før Danske Bank-regnskab: Handelsindtægterne bekymrer analytikere

Stædig headhunter pressede på efter hårdt nej: To afgørende ting fik Cees 't Hart til alligevel at sige ja til at blive Carlsbergs topchef

Amerikanske politikere klar med strammere lovforslag mod Huawei

Forsikringskæmpe betaler knap 100 mio kr til Finansiel Stabilitet efter Amagerbank-sagen

Aktietendens i USA: Fokus skifter fra finans til tech i stillestående indeks