Iværksætter oplader elscooter på fem minutter - giganter bakker op
Foto: (Arkiv) Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Generelt Af
I skarp konkurrence med andre virksomheder rundt om i verden satser et startupfirma ved navn Storedot også på batteriteknologi, der kan skære ladetiden ned til næsten ingenting.

Og meget tyder på, at firmaet i Israel har fat i den lange ende, fortæller det amerikanske nyhedssite, CNBC.

Storedot har nemlig vist, hvordan man på blot fem minutter kunne oplade et batteri til en elscooter.

Med til demonstrationen var bl.a. repræsentanter fra oliegiganten BP, der har investeret i Storedot - noget som også Mercedes-ejeren Daimler og Samsung har gjort.

Ifølge virksomhederne bag projektet er det første gang, at det er lykkedes at oplade en elscooters batteri så hurtigt. Og nu går øvelsen selvsagt på at få teknologien ud til ikke mindst brugere af diverse elkøretøjer.

Dette er et første skridt

"Det, vi demonstrerer med scooteren, er, hvad teknologien kan," siger adm. direktør for Storedot, Doron Myersdorf til CNBC.

Han betegner derfor den nylige demonstration som første skridt henimod lynopladning af biler og sågar lastbiler.

Han forventer, at man i andet halvår 2020 kan levere fem minutters opladning til telefoner og powerbanks.

Samme løsning til biler får vi nok først at se i 2023, lyder vurderingen.

Planlægger fabrik i USA 

Storedot ser lige nu på, hvor man bedst kan placere en fabrik i USA.

Og selv om BP jo primært gør det i olie, er man her ikke tvivl om, at det er en god idé at satse på mere end én hest.

Til CNBC siger Jon Salked, der er BP's direktør for den enhed, der beskæftiger sig det nye og avancerede teknologiområde:

"Elektriske køretøjer kommer til at spille en stor rolle i fremtidens vejtransport. Og det er årsagen til, at BP investerer i teknologi og infrastruktur. Elektrificering byder på spændende muligheder for virksomheder som BP."

Ifølge Doron Myersdorf er en af hemmelighederne bag den lynhurtige opladning, at Storedot benytter materialer, der kan erstatte grafit.

Dette mineral fungerer nemlig ikke ret godt, når der skal lynlades, hedder det.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kandidaten til EU's topjob i sin første store tale: Vil have klimaneutralitet i 2050 og 50 pct kvinder i EU-Kommissionen

Goldman Sachs skyder trecifret millionbeløb i platform fra Berlin som finder højrentekonti til kunder som er trætte af nulrente

Ejendomsselskab har haft 176 sager i huslejenævnet på to år

Fyret Danske Bank-direktør stopper som formand i Realkredit Danmark: Jacob Aarup-Andersen overtager

Von der Leyen i gavehumør for at sikre topjob: Har sendt breve rundt for at sikre opbakning

Aktiechef advarer om krisetegn: Forvent nedjusteringer på stribe - B&O var første signal

Bankdirektør kalder investorer umodne efter kritik af ny lønpolitik