Trump vil godt forhandle med Iran trods angreb i Golfen
Foto: Mandel Ngan / AFP / Ritzau Scanpix
Generelt Af
USA præsident, Donald Trump, er parat til at indlede forhandlinger med Iran for at få løst problemerne mellem USA og Iran, siger præsidenten i et interview med Fox News.

- Vi ønsker, at de kommer tilbage til forhandlingsbordet, siger præsidenten.

- Jeg er klar, når de er.

Hans udtalelser kommer, selv om han giver Iran skylden for angreb på to olietankskibe i Den Persiske Golf torsdag.

Da blev et norsk og et japansk skib ramt af eksplosioner. Det statslige iranske nyhedsbureau Irna har rapporteret, at iranske redningsfolk har bragt 44 besætningsmedlemmer fra de to skibe til den iranske havneby Bandar Jask.

Iran har afvist at stå bag eksplosionerne, der udløste brande på skibene. Brandene er ifølge en iransk talsmand slukket.

Trump siger imidlertid i interviewet med Fox News, at Iran står bag.

- Iran gjorde det. Der står i realiteten Iran skrevet over det hele.

Trump-administrationen siger, at det har en video-optagelse, som viser iranske revolutionsgardister i en patruljebåd ved et af tankskibene.

Her fjerner de ifølge USA en ueksploderet mine.

Trump bliver spurgt, hvordan han agter at henvende sig til Iran og stoppe yderligere episoder i Golfen.

- Vi må se, hvad der sker, svarer præsidenten.

Forholdet mellem USA og Iran er blevet drastisk forværret, efter at Trump har trukket USA ud af atomaftalen, som Trumps forgænger, Barack Obama, indgik med Iran sammen med de øvrige medlemmer af FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland.

Trump mener, at aftalen fra 2015 er ringe, og at den ikke vil hindre Iran i at få atomvåben.

Han har genindført en række sanktioner mod Iran.

/ritzau/Reuters



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ekspert om dom i sag om Amagerbanken: "Det er et relativt ekstremt tilfælde"

Brian Mikkelsen om ny regeringsaftale: Jeg løber ikke skrigende væk

Velux og Rockwool vil bruge Danmark som grønt udstillingsvindue for hele verden

Anders Holch Povlsen skifter direktør i Vila: "Jeg har været i selskabet siden 1990, så jeg har taget det hårde arbejde opad"

N.E. Nielsen: "Det er noget rigtig møg ud fra min egen personlige situation og de andre dømtes situation"

ABG om Ambu-direktørs aktiekøb: Det sender et godt signal til markedet

Mads Nipper blev tvunget til at skrotte vækstmål: Nu sætter han igen konkrete tal på salget i Grundfos

Bjarne Corydon: Her trak Mette Frederiksen det længste strå

Mangemillionær på bitcoins: Kursen vil fortsætte op - sådan investerer jeg