Generelt Af
Tankskibet "Front Altair" er ikke sunket ifølge dets norske rederi Frontline. Rederiets afvisning kommer kort efter, at det iranske nyhedsbureau Irna har oplyst, at skibet skulle være sunket.

Skibet er et af de to, der meldes angrebet i Omanbugten torsdag.

"Front Altair" er ejet af det norske rederi Frontline. Tidligere har norske myndigheder oplyst, at der har været tre eksplosioner om bord på skibet.

Siden har skibet stået i flammer.

Frontline oplyser til det norske nyhedsbureau NTB, at det ikke står klart, hvad der har forårsaget eksplosionerne.

Ud over "Front Altair" er også tankskibet "Kokuka Courageous" blevet evakueret. Skibets ejer, selskabet Bernhard Schulte, har oplyst, at skibet tilsyneladende er blevet angrebet.

Det andet skib er ifølge rederiet ikke i fare for at synke.

Omanbugten, hvor skibene befinder sig, er en af verdens hovedårer for transport af olie til havs.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er det omkring 40 procent af verdenshandlen, der går fra Golfen gennem Hormuzstrædet og via Omanbugten ud på Det Arabiske Hav og videre til Europa, Asien og resten af verden.

/ritzau/Reuters



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Brian Mikkelsen om ny regeringsaftale: Jeg løber ikke skrigende væk

Økonomer: Ny S-regering lover reelt ikke flere nye job

Ekspert om dom i sag om Amagerbanken: "Det er et relativt ekstremt tilfælde"

Anders Holch Povlsen skifter direktør i Vila: "Jeg har været i selskabet siden 1990, så jeg har taget det hårde arbejde opad"

Velux og Rockwool vil bruge Danmark som grønt udstillingsvindue for hele verden

N.E. Nielsen: "Det er noget rigtig møg ud fra min egen personlige situation og de andre dømtes situation"

ABG om Ambu-direktørs aktiekøb: Det sender et godt signal til markedet

Mads Nipper blev tvunget til at skrotte vækstmål: Nu sætter han igen konkrete tal på salget i Grundfos

Bjarne Corydon: Her trak Mette Frederiksen det længste strå