Generelt Af
Københavns Politi har onsdag anholdt to mænd, der sigtes for skatte- og momssvindel for over 50 millioner kroner.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De to mænd på 46 og 28 år er sigtet for at have unddraget det offentlige henholdsvis 52 millioner og 1,5 millioner kroner gennem en række selskaber i forbindelse med salg af fødevarer.

Den formodede bagmand sidder fængslet i udlandet. De danske myndigheder har begæret ham udleveret, men det er endnu ikke sket.

Mændene blev anholdt i forbindelse med en større aktion onsdag. Sammen med Fødevarestyrelsen har politiet ransaget adresser i Jylland, på Fyn og i Storkøbenhavn. Også adresser i udlandet er blevet ransaget.

Ved ransagningerne har politiet blandt andet beslaglagt it-udstyr og regnskaber.

- Vi ser med stor alvor på sager om kædesvig og momskarruseller og har derfor gennem længere tid efterforsket denne sag, så vi kan få bagmændene stillet til regnskab, udtaler lederen af afdelingen for økonomisk kriminalitet i Københavns Politi, Peter Reisz, i pressemeddelelsen

/ritzau/



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


N.E. Nielsen: "Det er noget rigtig møg ud fra min egen personlige situation og de andre dømtes situation"

Ekspert om dom i sag om Amagerbanken: "Det er et relativt ekstremt tilfælde"

Anders Holch Povlsen skifter direktør i Vila: "Jeg har været i selskabet siden 1990, så jeg har taget det hårde arbejde opad"

ABG om Ambu-direktørs aktiekøb: Det sender et godt signal til markedet

Mads Nipper blev tvunget til at skrotte vækstmål: Nu sætter han igen konkrete tal på salget i Grundfos

Bjarne Corydon: Her trak Mette Frederiksen det længste strå

Mangemillionær på bitcoins: Kursen vil fortsætte op - sådan investerer jeg

Økonomiprofessor om regeringsaftale: Problemet er at der hverken er en plan for indtægter eller udgifter

Rohde's risikoråd holder fast: Bankernes krise-buffer skal hæves igen