Fed-chef ser rentesænkning som "dårlig pengepolitik"
Loretta Mester, chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Cleveland.
Foto: Lucas Jackson / Reuters / Ritzau Scanpix
Generelt Af
Loretta Mester, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i Cleveland, mener, at man skal bekæmpe den afdæmpede amerikanske inflation med tilbageholdenhed snarere end drastiske handlinger.

Det fortæller Mester i et interview med Bloomberg News.

- Hvis man virkelig ønskede at få inflationsforventningerne til at bevæge sig op, er man nødsaget til at gøre ret aggressive tiltag - hvis det er dit eneste mål.

- Men det ville være rigtig dårlig pengepolitik, for vi har et andet mål, og risikoen, man løber på det andet mål, ville være overdreven, siger Loretta Mester med henvisning til Federal Reserves andet mandat om at sikre en vedvarende høj beskæftigelse.

Den amerikanske inflation, målt på PCE Core, der er bankens foretrukne inflationsmål faldt fra 1,9 pct. i december til senest 1,6 pct. i marts. Federal Reserves mål er 2,0 pct. om året.

- Da vi ikke er langt fra vort mål, vil jeg hellere gøre noget, der er mere forsigtigt, hvilket er at holde renterne lave.

Arbejdsløsheden i USA var i april på 3,6 pct. Det laveste niveau i 49 år.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mette F. varsler "målrettede skattestigninger"

Forbud mod topskattelettelser og mulighed for mere udenlandsk arbejdskraft: Her er de vigtigste punkter i ny regeringsaftale

Regeringsaftale åbner lille dør for udenlandsk arbejdskraft

Røde partier enige om ny S-regering

Tiger-ejer sigter mod gigantnotering i september: Danskere står til at blive mangemillionærer

Medierne på grillen: Kollektiv nedsmeltning over isfoto

Tysk industrimotor hoster og harker - kan koste 3500 danske arbejdspladser

Rambøll ser frem til hårde klimakrav: "Man kan godt sige, at initiativet rent markedsmæssigt er en gave"

To danske restauranter i verdens top fem