Generelt Af
I Region Syddanmark er det langt oftere en demensspecialist, der stiller en demensdiagnose end i andre regioner.

Det viser en videnskabelig artikel, som tirsdag bliver udgivet i Journal of Alzheimer's Disease.

I Region Sjælland er det knapt 61 procent, der får stillet demensdiagnosen på en afdeling med særlig erfaring for demensudregning. Tallet i Region Syddanmark er oppe på 90 procent.

Gunhild Waldemar er leder af Nationalt Videnscenter for demens på Rigshospitalet og en af forskerne bag artiklen.

Hun vurderer, at for mange patienter får stillet en demensdiagnose, når de er indlagt på andre typer af afdelinger med helt andre sygdomme.

- Problemet med det er, at så er det en diagnose, der baserer sig på, at man måske synes, at vedkommende virkede, som om at der var demens, men man ikke har baseret det på en egentlig undersøgelse.

- Hvis man heller ikke henviser udredninger og undersøgelser for demens, så kommer diagnosen til at stå i journalen, hvor den kan være svær at få væk igen, hvis det skulle vise sig, at den ikke er rigtig.

Ifølge Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen, er det vigtigt at vide, præcis hvilken type af demens man har.

- Der er meget stor forskel på, hvilken medicin vi kan tilbyde, og det er afgørende for patienterne og deres familie, så patienterne får den rigtige medicin og psykosociale hjælp og dermed den rigtige støtte fra familien, siger han.

Henrik Ullum, der for formand for Lægevidenskabelige Selskaber, fortæller, at det ofte skyldes sygehusenes økonomi, når personale, der ikke er demensspecialister, stiller diagnosen.

- En patient med demens er sværere og dermed dyrere at behandle, derfor skal afdelingerne stille de her diagnoser, selv om det nogle gange ikke er på et helt så godt grundlag, som hvis der er fulde undersøgelser.

- Vi skal sikre, at det følges op af en specialistudregning og den bedst mulige behandling.

Undersøgelsen viser også, at der er regionale forskelle på, om patienterne får en specifik diagnose, hvor der tages stilling til demenstype.

Det kan være vigtigt, da muligheden for medicinsk behandling afhænger af demenstyper. Derudover kan plejen og støtten med fordel tilpasses efter diagnosen.

Gunhild Waldemar siger, at der i den nationale handleplan er flere initiativer i gang, som skal forbedre udredningen af demens.

Der er sat et nationalt mål om, at mindst 80 procent af demensdiagnoserne skal være specifikke inden 2025.

Hos Lægevidenskabelige Selskaber håber man, at de regionale forskelle bliver udlignet.

- Jeg synes, at denne her rapport kalder på, at man satser på mere specialudredning hos specialister i demens, siger Henrik Ullum.

Handlingsplanen løber tør for penge med udgangen af i år, og det er et svigt fra regeringens side, mener Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen.

- Det er faktisk en skjult skandale. Vi er nødt til at sikre, at der en finansiering til demenshandlingsplanen, som Folketinget har vedtaget.

- Vi skal kigge på retningslinjerne og sikre at fastholde kvaliteten i demensudredningen, og det sikrer vi ved at have ensrettede regler i hele landet, siger han.

/ritzau/

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Banks advokater undersøger fyring af detektiver: "Nu mener man åbenbart pludseligt, der stadig er noget, der skal undersøges"

Ambu siger farvel til bestyrelsesformand: Coloplast-formand overtager stolen

Veloxis kan blive næste aktie i C25 - investor spår stor fremgang

Ambu skuffer med overskudsprognose for 2019/20: Lancerer duodenoskop hurtigere end ventet

Tidligere Mærsk-topchef bliver formand i hollandsk kæmpeselskab: Omsatte for 381 mia kr sidste år

Analytiker: Naturligt med formandsskifte - Ambu kan blive en væsentlig spiller

Aktieåbning: Ambu sendes helt til tops efter regnskab i rødt C25

Investor Live: Følg Ambus spektakulære optur efter nyhedsrig morgen

Chefstrateg: Spred risikoen - urolighederne i Hongkong kan blive en rullende snebold