Chipproducent overrasker positivt - aktien stiger i eftermarkedet
Foto: Robert Galbraith / Reuters / Ritzau Scanpix
Generelt Af
Der er torsdag aften godt nyt fra den ellers hårdt prøvede chipsektor, da Nvidia med sit regnskab har overrasket positivt i første kvartal. Prognosen for afsætningen i andet kvartal er også en spids over det ventede.

Det er blandt andet en bedring i gaming-segmentet, som ligger bag den positive udvikling.

Aktien stiger med op mod 5,9 pct.

Nvidia fik i sit første kvartal en omsætning på 2,22 mia. dollar mod ventede 2,19 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 88 cent per aktie mod konsensus på 81 cent, ifølge Bloomberg News.

Omsætningen i perioden var dog et fald på årsbasis fra 3,21 mia. dollar i første kvartal 2018, da Nvidia især nød godt af efterspørgsel på chips til servere, som producerer kryptovaluta. Efter kollapset i bitcoins værdi reduceredes den efterspørgsel dog kraftigt. I forhold til fjerde kvartal 2018 var der derimod tale om en lille fremgang fra 2,21 mia. dollar i salget.

For indtjeningens vedkommende var der også tale om et drop på årsbasis fra 2,05 dollar per aktie, mens den sekventielle kvartalsmæssige udvikling var en bedring fra 80 cent per aktie.

- Nvidia er tilbage på en opadgående kurve, udtaler topchef Jensen Huang i regnskabet og fremhæver blandt andet ordreafsendelser til gaming.

Samtidig spår chipproducenten en omsætning i det igangværende andet kvartal på 2,55 mia. dollar med et udsvingsinterval på 2 pct. i begge retninger. Det kan oversættes til en omsætning i intervallet 2,50 til 2,60 mia. dollar, mens Wall Streets bud ligger på 2,53 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Kristian Thulesen Dahl (DF) har sat statsministerkandidat Mette Frederiksen (S) i en særdeles prekær situation. Sådan lyder vurderingen fra Børsens ansv. chefredaktør Bjarne Corydon, efter Kristian Thulesen Dahl onsdag trak en streg i sandet og meddelte, at partiet ikke vil komme Socialdemokratiet til undsætning. Hvor efterlader det Mette Frederiksen og hendes muligheder for at komme til magten? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co."



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk fallent smidt af børsen efter tweet: "Det var forkert gjort af mig"

Radikale skifter spor: Nu er der rødt flertal for en ny aktieskat på bankerne

Her drømmer danske business-studerende om at arbejde: Er din virksomhed på listen?

Bankerne frygter ny dansk kurs på EU's finansskat

Falsk vin for milliarder overstrømmer markedet: "Jeg er overbevist om, at problemet bliver større"

"De Radikale skal passe på, at de ikke ender med at få det værste af to verdener"

Corydon: Thulesen Dahl har forladt Mette Frederiksen ved alteret

Chr. Hansen-bossens personlige mål er en bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv: "Hvis det er en smuk eftermiddag, går jeg tidligere"

Handelsstrid rammer amerikanske renter - trykkes ned i 2017-niveau