Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka
Under påskemesser i Sri Lanka er flere katolske kirker blevet ramt af eksplosioner. Også hoteller er ramt. Omkring 160 er blevet dræbt, og flere hundreder er såret. Eksplosionerne har ramt i og omkring hovedstaden Colombo.
Foto: Ishara S. Kodikara/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Politiet i Sri Lanka har søndag anholdt syv personer i forbindelse med flere bombemassakrer mod kirker og hoteller i landet.

Det oplyser Sri Lankas forsvarsminister, Ruwan Wijewardena. Samtidig fortæller han, at antallet af dødsofre er steget til mindst 190.

- Syv mistænkte er anholdt i dag i forbindelse med de koordinerede bombeangreb i Colombo, Negombo og Batticaloa.

- Regeringen har bekræftet, at de fleste angreb var selvmordsbomber og var udført af en gruppe, siger Wijewardena i et tweet ifølge BBC.

Adskillige timer efter rapporter om bomber i tre kirker og tre hoteller kom der meldinger om en syvende og en ottende eksplosion - i Dehiwela, som ligger tæt på hovedstaden, og i selve Colombo.

En kilde i politiet siger til AFP, at den ottende eksplosion blev udført af en selvmordsbomber, som dræbte tre politifolk i en bygning i Colombo.

En talsmand for politiet siger til AFP, at mindst to blev dræbt ved eksplosionen i Dehiwela foran en zoologisk have.

Flere end 400 mennesker er blevet såret ved angrebene, oplyser en hospitalsdirektør og politifolk til Reuters.

Blandt de tre ramte hoteller er Shangri-La Colombo, Kingsbury Hotel og Cinnamon Grand Colombo.

I kirken St. Sebastian's i Katuwapitiya, der ligger nord for Colombo, blev over 50 dræbt, siger en politimand til Reuters. Billeder derfra viser mange blodtilsølede lig i kirken, hvis loft er ødelagt af den kraftige eksplosion.

Lokale medier rapporterer, at der også blev dræbt 25 ved en bombeeksplosion i en kirke i Batticaloa i Den Østlige Provins.

En kilde i politiets bombepatrulje siger, at en tredje eksplosion skete i St. Anthony's Kirke i Kochcikade, Colombo.

Sri Lankas premierminister, Ranil Wickremesinghe, har indkaldt landets sikkerhedsråd til et krisemøde senere søndag. Han kalder angrebene for "kujonagtige".

Ingen gruppe har taget skylden for angrebene.

Myndighederne har indført et natligt udgangsforbud med øjeblikkelig virkning. Det vil gælde fra 18.00 lokal tid frem til 06.00 mandag.

Samtidig har landets regering lukket ned for alle større sociale medier og beskedtjenester.

Allerede for ti dage siden advarede Sri Lankas politichef, Pujuth Jayasundara, sine underordnede om angreb mod store og kendte kirker. Han henviste til efterretninger fra udlandet om selvmordsangreb.

Ifølge advarslerne skulle en radikal muslimsk gruppe i Sri Lanka - gruppen NTJ (Det Nationale Thowheeth Jama'ath) - have planlagt angreb.

Der har været en ti år lang pause i kampene i landets borgerkrig mellem myndighederne og tamilske separatister.

/ritzau/AP

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Køb øl-aktier: De skummer over nu

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Økonomer blander sig i valgkampen: Det er et oplagt tidspunkt at lave flere reformer på arbejdsmarkedet

Nu vender Thulesen ryggen til Mette F: S må rode alene med egen blok

Efterspørgsel på genbrugsplast eksploderer: "Vi mærker den stigende efterspørgsel på daglig basis"

Helle Ib: DF blokerer for Mette Frederiksens powershopping

Aktieluk i USA: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne

Fransk enke sagsøger Boeing for 276 millioner dollar

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen