Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport
Den særlige anklager Robert Mueller ankommer til sit kontor i Washington
Foto: Ritzau Scanpix / Joshua Roberts
Generelt Af
Knap fire uger efter at USA's præsident, Donald Trump, erklærede sig frikendt, vil amerikanerne torsdag for første gang selv kunne læse, hvad den særlige anklager Robert Mueller er nået frem til i sin rapport om muligt samarbejde mellem Rusland og Trump-kampagnen i valgåret 2016.

Selv om Trump erklærede sig frikendt, så har der været en udbredt mistanke om, at det ikke dækker hele sandheden.

Frikendelsen stod ellers at læse i det fire sider lange resumé af den cirka 400 sider lange rapport, som justitsminister William Barr offentliggjorde 24. marts. Her hed det, at Trump ikke samarbejdede med Rusland.

Men der kan stadig være detaljer i rapporten, som kan bringe Trump i problemer. Det gælder især spørgsmålet, om han og hans folk forsøgte at lægge hindringer i vejen for Muellers arbejde.

Mueller skrev i sin rapport, at han ikke ville tage stilling til, om der skulle rejses sigtelser for obstruktion. Det konkluderede Barr i sit resume, at der ikke var.

Men mange af Trumps kritikere er ikke overbevist. Og hvis der findes rygende pistoler i rapporten, så ville det i yderste fald kunne ende med en rigsretssag mod præsidenten.

Justitsminister Barr holder 15.50 dansk tid et pressemøde før offentliggørelsen af rapporten. Mellem klokken 17 og 18 dansk tid får medlemmer af Kongressen udleveret en cd med rapporten. Den vil være med overstregninger i visse passager.

På et tidspunkt herefter vil rapporten blive lagt ud på den særlige anklagers hjemmeside, så alle kan læse den redigerede rapport. Men der er intet præcist tidspunkt, skriver The New York Times.

/ritzau/AFP

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Væk med papirkvitteringer: Sådan bliver du digital

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Amerikanske læger om Ambus væksthåb: Det skal gennemtestes inden vi vil bruge det

Dagens måling: Kristendemokraterne står til at komme i Folketinget

Analytikere går forbi små aktier: Derfor findes uopdaget guld her

Stark fordobler størrelse med milliardopkøb: "Intet mindre end en historisk milepæl"

Simcorp falder tungt på tøven i investeringsbranchen

Trumps handelskrig og brexit skaber frygt hos danske topchefer: "Der er mange følelser i spil"

Analytiker: Lavpris-selskaber presset på indtjening - dette skal du holde øje med som investor

Konservative afviser Theresa Mays "modige" løfter før ny brexit-afstemning