Branden i Notre Dame-katedralen er slukket efter 15 timer
Slukningsarbejdet efter branden i Notre Dame-katedralen er overstået tirsdag formiddag kort før klokken 10.00.
Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Branden i katedralen Notre Dame, der brød ud mandag aften, er helt slukket. Det oplyser brandvæsenet i Paris.

Flammerne brød ud cirka klokken 18.50 mandag, og tyk røg væltede op fra den mere end 850 år gamle katedral.

Kort efter klokken 03 natten til tirsdag meddelte brandvæsnet, at branden var under kontrol, og tirsdag formiddag er den helt slukket.

Branden i katedralen blev erklæret slukket godt 15 timer, efter at den brød ud, oplyser brandvæsenet.

- Hele branden er slukket. Nu er vi i efterforskningsfasen, siger talsmand Gabriel Plus til AFP og tilføjer, at branden spredte sig meget hurtigt.

Opgaven har hidtil været at få kontrol over branden, så den ikke blusser op igen, siger viceindenrigsminister Laurent Nunez foran katedralen.

- Nu da risikoen for, at branden bluser op igen, er væk, handler opgaven om bygningen og bevægelser i strukturen, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Anklagemyndigheden i Paris har igangsat en efterforskning af hændelsen. Adskillige kilder i politiet siger ifølge Reuters, at de formoder, at branden er sket på grund af et uheld.

Flere antager, at flammerne er opstået i forbindelse med en renovering af katedralen, men det er ikke bekræftet.

Hundredvis af brandmænd har kæmpet mod branden, som fik ram på katedralens spir, der kollapsede.

Derudover er kirkens tag væk, mens brandmændene nåede at redde fundamentet og katedralens to tårne.

Da det blev klart, at der var brand i Notre Dame, kom kraner og brandslanger til stedet samt 400 brandmænd, som forsøgte at slukke ilden.

Det præcise omfang af ødelæggelser inde i katedralen er endnu ikke kendt, men værdifulde genstande nåede at blive reddet ud.

Det gælder blandt andet Kristi tornekrone og en hellig skjorte, som blev båret af den franske kong Louis i 1300-tallet.

Mandag aften meddelte den franske præsident Emmanuel Macron, at katedralen vil blive genopbygget.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


S vil løsne regler for boliglån i København

Brødre solgte snusfabrik: Nu tjener den 122 mio kr

Flade aktiemarkeder og skyhøj oliepris

Helle Ib: Baner De Radikale vej for en S-V-regering?

Morgenbriefing: Tesla lover robottaxaer næste år, danske koncerner spinder guld på vindsats i Asien

Det skal du vide om aktiemarkedet tirsdag

Investor har scoret over 300 procent på aktiekøb i 2009 - nu går han i shorthandel

EU's nye højre-alliance baner vej for mere Putin-indflydelse og fake news