Franske rigmænd vil donere stort trecifret millionbeløb til genopbygning af Notre Dame efter brand
Foto: Francois Guillot/AFP/Ritzau Scanpix
Generelt Af
Opdateret kl. 11:27 - Notre Dame-katedralen brød i går i flammer, og pludselig var dele af den omtrent 800 år gamle franske nationalskat ikke, hvad den ellers havde været.

Men nu kommer der kærkommen hjælp til Notre Dame, der trods flammernes angreb har fået reddet sine tårne og sit fundament af op mod 500 brandfolk.

Pinault-familien, som bl.a. står bag modemærkerne Balenciaga og Gucci, har lovet de franske borgere, at de vil give et markant bidrag på 100 mio. euro, svarende til knap 750 mio. kr, til genopbygningen af den franske kulturskat. 

"Min far og jeg har besluttet at frigive 100 millioner euro til at deltage i de nødvendige anstrengelser, der skal sikre en fuldstændig rekonstruktion af Notre Dame," skrev François-Henri Pinault mandag ifølge det franske medie BFMTV. Han er bestyrelsesformand i Kering, som ejer de kendte modebrands. 

Den franske rigmand Bernard Arnault vil ifølge TV2 desuden donere 200 millioner euro for at hjælpe med genopbygningen af den franske katedral Notre Dame.

Arnault er chef for gruppen LVMH, der ejer en række luksusmærker, herunder Louis Vuitton.




Branden har efterladt det franske folk i tårer, og det var da også en sønderknust præsident Macron, der sent mandag talte til sit folk. 

"Jeg siger til jer alle i aften - vi vil genopbygge denne katedral sammen. Dette er formentlig en del af den franske skæbne. Og vi vil gøre det i de næste år. Startende fra i morgen, et nationalt donationsprogram vil blive sat igang som går ud over vores grænser," lød det fra Emmanuelle Macron.

Men branden har også samlet det parisiske folk, der bl.a. stimlede sammen og sang til ære for den brændende Notre Dame.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fagbosser åbner for flere mia til S-pensionsplan: "Det skræmmer mig bestemt ikke selvom beløbet skulle blive højere"

Bankekspert ser gerne bankerne skærpe udenlandsk forretning: "Det er et udtryk for at bankerne forstår deres opgave"

Morgenbriefing: Robotindustri spås kæmpevækst, Facebook afsætter 20 mia. til bøde

Aktier: Vækstfrygt giver kursfald i Asien uden for Japan

SF og Enhedslisten om S-pensionsplan: Intet problem at det koster 5-6 mia kr

Novozymes' salg skuffer efter problemer i USA: "Det er klart at vi ikke er umådeligt tilfredse"

Elselskab med Dubai-rigmand på kant med loven: "Det er bekymrende"

DTU går sammen med Ørsted og Vestas: Kunstig ø i Nordsøen skal opsamle enorme mængder energi fra havvind

Stifters børnebørn vil købe samtlige B-aktier i Arkil Holding: Vi vurderer ikke at en børsnotering skaber tilstrækkelig værdi