Brandchef: Notre Dames kirkerum er tabt - nu gælder det tårnene
En brandmand fortæller på stedet ifølge Reuters, at alle kræfter sættes ind på at forhindre kollaps af det nordlige tårn i Notre Dame.
Foto: Philippe Wojazer, Ritzau/Scanpix / Reuters
Generelt Af
Der er næppe meget tilbage at redde i kirkerummet i den historiske kirke Notre Dame, som mandag aften står i flammer.

Det vurderer operativ chef i Beredskabsstyrelsen Lars Høg Schou.

"Hele kirkerummet er overtændt, taget er faldet ned, og der kommer rigtigt store flammer op," siger han.

På baggrund af tv-billeder vurderer han dog, at der kan være en mulighed for, at dele af de to stentårne kan være til at redde.

"Hvis ikke, der går ild i de to tårne indvendigt, kan man nok redde dem," siger han.

En brandmand fortæller på stedet ifølge Reuters, at alle kræfter sættes ind på at forhindre kollaps af det nordlige tårn i Notre Dame.

Tidligere har brandvæsnet meldt ud, at det ikke er sikkert, at branden overhovedet kan stoppes.

Generelt er der tale om en enorm opgave for brandvæsnet, vurderer Lars Høg Schou.

"De står over for et stort arbejde, fordi det er et rigtig stort bygningskompleks. Det er meget bredt og meget højt. Man kan se, at brandbilerne står ude langs siden af kirken og skal så sprøjte vand ind i centrum, hvor der er de højeste flammer," siger han.

Ritzau

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


S vil løsne regler for boliglån i København

Helle Ib: Baner De Radikale vej for en S-V-regering?

Flade aktiemarkeder og skyhøj oliepris

Morgenbriefing: Tesla lover robottaxaer næste år, danske koncerner spinder guld på vindsats i Asien

Brødre solgte snusfabrik: Nu tjener den 122 mio kr

Det skal du vide om aktiemarkedet tirsdag

Investor har scoret over 300 procent på aktiekøb i 2009 - nu går han i shorthandel

EU's nye højre-alliance baner vej for mere Putin-indflydelse og fake news